Indhold

Dette afsnit omhandler restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse hos mindreårige børn og unge under 18 år og beskriver bl.a., om restanceinddrivelsesmyndigheden kan iværksætte lønindeholdelse hos mindreårige.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Hvornår er det relevant for restanceinddrivelsesmyndigheden at inddrive hos mindreårige?
• Inddrivelsesskridt for børn i alderen 0 år til og med 14 år
• Inddrivelsesskridt for unge i alderen 15 år til 18 år
• Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Reglerne om værgemål for børn og unge findes i kapitel 1 i lov nr. 1122 af 28. maj, 2021 om værgemål.

Børn og unge under 18 år, er mindreårige og dermed umyndige. Se værgemålslovens § 1, stk. 1.

Hvis ikke andet er bestemt, er det værgen, der handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender. Se værgemålslovens § 1, stk. 3.

Værgen for en mindreårig er indehaveren af forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, er begge forældremyndighedsindehavere værger. Se værgemålslovens § 2. 

Er der to værger for en mindreårig, handler de i forening på den mindreåriges vegne, medmindre den ene værge handler på fuldmagt fra den anden værge. Se værgemålslovens § 3.

Mindreårige råder dog selv over:

• hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne,
• hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente og
• hvad værgen har overladt dem efter værgemålslovens § 25, stk. 3.

Se værgemålslovens § 42.

Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor, men rådigheden medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser. Se værgemålslovens § 42, stk. 2.

Værgen kan med Familieretshusets godkendelse fratage den mindreårige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd. Se værgemålslovens § 42, stk. 3.

Hvornår er det relevant for restanceinddrivelsesmyndigheden at inddrive hos mindreårige?

Spørgsmålet om inddrivelse hos mindreårige kan fx være relevant ved inddrivelse af kontrolafgifter eller inddrivelse hos mindreårige, der har modtaget en bøde for en strafferetlig forseelse, fx overtrædelse af færdselsloven.

Den mindreåriges gældsforpligtigelser

Erstatningskrav

Mindreårige kan ikke påtage sig gældsforpligtelser, fx i form af lån eller kreditkøb. Men som mindreårig er man dog underlagt et almindeligt erstatningsansvar for sine skadegørende handlinger eller undladelser. Mindreårige kan derfor hæfte for et eventuelt erstatningskrav og dermed pådrage sig gældsforpligtelser.

Bødestraf

Mindreårige over den kriminelle lavalder (15 år) kan endvidere pådrage sig strafansvar, der kan udmøntes i en bødestraf, som den mindreårige hæfter for.

Kontrolafgifter

I retspraksis er det endvidere fastslået, at unge under 18 år hæfter for bl.a. kontrolafgifter i S-tog og busser. Se UfR 1984.998 VLR. I dommen blev en 17-årig tilpligtet at betale kontrolafgift.

Inddrivelsesskridt for børn i alderen 0 år til og med 14 år

Børn under 15 år har ingen selvstændig økonomisk råderet. Der er derfor begrænsninger i forhold til, hvilke inddrivelsesskridt, restanceinddrivelsesmyndigheden kan iværksætte overfor barnet.

Påkrav

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan sende påkrav vedrørende barnets gæld. Påkrav vedrørende barnets gæld skal sendes til værgen.

►Modregning

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige, eksempelvis overskydende skat.

Se nærmere i afsnit A.D.13.6 Modregning hos umyndige (væsentlige ændringer) om modregning hos umyndige.◄

Lønindeholdelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke foretage lønindeholdelse.

Udlæg

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage udlæg i de aktiver, som barnet råder over. Reglerne i retsplejelovens § 257-258 om proceshabilitet finder også anvendelse i fogedretten. Møder en mindreårig skyldner, skal udlægsforretningen derfor udsættes med henblik på, at værgen kan underrettes eller tilsiges.

Inddrivelsesskridt for unge i alderen 15 år til 18 år

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, som følge af den unges råderet over visse af egne midler, foretage en række inddrivelsesskridt med henblik på at inddrive den unges gæld til det offentlige.

Påkrav

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan sende påkrav vedrørende den unges gæld.

Lønindeholdelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage lønindeholdelse hos unge, som har en lønindtægt.

Den unge råder over, hvad vedkommende har erhvervet ved eget arbejde, se værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor lønindeholde i den unges selverhvervede midler.

Modregning

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan modregne i udbetalinger fra det offentlige, eksempelvis overskydende skat.

Se nærmere i afsnit A.D.13.6 Modregning hos umyndige (væsentlige ændringer) om modregning hos umyndige.

Udlæg

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage udlæg i de aktiver, som den unge råder over. Reglerne i retsplejelovens § 257-258 om proceshabilitet finder også anvendelse i fogedretten. Møder en mindreårig skyldner, skal udlægsforretningen derfor udsættes med henblik på, at værgen kan underrettes eller tilsiges.

Se også

Se også UfR 2015.153 ØLR, hvor Østre Landsretten udtalte, at der hverken i retsplejelovens § 494, stk. 1, eller værgemålslovens § 24 er hjemmel til at pålægge værgen at møde personligt.

Bemærk

Som det er nævnt ovenfor, er det værgen, hvis ikke andet er bestemt, der handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender. Dette betyder også, at en gældserkendelse, der alene er underskrevet af den mindreårige, ikke afbryder forældelsen på en fordring.

Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige

Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige - det vil sige personer under 18 år - må foregå på en måde, som er i overensstemmelse med princippet god forvaltningsskik.

Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige fra 0 år til og med 14 år

Udgangspunktet er, at et barn under 15 år ikke er partshabil, og derfor kommunikerer restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt ikke direkte med den mindreårige. Den mindreårige kan være part på samme måde som myndige, men en mindreåriges partsbeføjelser udøves som udgangspunkt af den eller dem, som har forældremyndigheden.

Kommunikationen sker derfor til forældremyndighedsindehavere, der er legale repræsentanter for den mindreårige. Forældremyndighedsindehaveren har efter forældreansvarsloven adgang til at varetage barnets interesser og behov som legal partsrepræsentant.

I tilfælde hvor forældremyndighedsindehaverne ikke bor sammen, sker kommunikationen med begge forældremyndighedsindehavere. Det gælder også, selvom der modtages en henvendelse fra den ene forældremyndighedsindehaver. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med en høring.

I tilfælde hvor den mindreårige selv henvender sig til restanceinddrivelsesmyndigheden, sker efterfølgende kommunikation både til den mindreårige og til begge forældremyndighedsindehavere. Det vurderes i denne situation, at den mindreårige har en fornøden modenhed til selv at varetage sine interesser. Dette gælder både ved skriftlig og ved mundtlig kommunikation. Kommunikation med den mindreårige sker på en måde, så den mindreårige forstår, hvad sagen handler om.

I andre tilfælde bør det konkret vurderes, om den mindreårige er partshabil. Det vil sige, at det vurderes, om den mindreårige har den fornødne modenhed og forståelse til at varetage sine egne interesser.

Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige fra 15 år til 18 år

Udgangspunktet er, at personer mellem 15 år og 18 år er partshabile, men dette ændrer ikke ved forældremyndighedsindehaveres status som legale repræsentanter for den mindreårige.

I tilfælde hvor den mindreårige selv henvender sig til restanceinddrivelsesmyndigheden, sker efterfølgende kommunikation både til den mindreårige og til forældremyndighedsindehaverne. Kommunikation med den mindreårige sker på en måde, så den mindreårige forstår, hvad sagen handler om.

I tilfælde hvor en af forældremyndighedsindehaverne henvender sig til Skatteforvaltningen på vegne af den mindreårige, sker efterfølgende kommunikation både til den mindreårige og til begge forældremyndighedsindehavere.

Bor forældremyndighedsindehaverne ikke sammen, sker kommunikationen også med begge forældremyndighedsindehavere.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: