Indhold

Dette afsnit beskriver nærmere de fordringstyper restancemyndigheden kan foretage lønindeholdelse for, herunder fordringstyper, som fremgår af bilag 1 til gældsinddrivelsesloven.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Bilag 1

Regelgrundlag

Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i gældsinddrivelseslovens § 10. Efter bestemmelsen kan fordringer omfattet af loven med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse, medmindre andet følger af bilag 1 til gældsinddrivelsesloven.

Der kan dog ikke ske indeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2, 3. pkt.

Bemærk

For gebyrer, der knytter sig til et hovedkrav, der er omfattet af bilag 1 og derfor ikke kan inddrives ved lønindeholdelse, kan gebyret heller ikke inddrives ved lønindeholdelse.

Der er dog ved lov nr. 814 af 9. juni 2020 indsat hjemmel i gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., således at et gebyr, som af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som et hovedkrav i henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 10, 3. og 4. pkt., som også er indført ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, kan inddrives ved lønindeholdelse, uanset at det oprindeligt vedrørte et hovedkrav, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse. Bestemmelserne træder dog først i kraft ved bekendtgørelse fra Skatteministeren og kan helt eller delvist træde i kraft på forskellige tidspunkter for de forskellige inddrivelsessystemer.

Bilag 1

Fordringstyper, for hvilke der ikke kan foretages lønindeholdelse efter gældsinddrivelseslovens § 10:

1) Civilretlige fordringstyper.

Lønindeholdelse kan dog ske for:

1. Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner har beskadiget eller ikke har afleveret efter sit hjemlån. Det er dog en betingelse, at skyldner skriftligt har anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører erstatning for udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det pågældende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte materialer.
2. Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
3. Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, § 1 a, stk. 2, i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 17 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, i det omfang statens regres­krav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter  retsplejelovens § 478
4. Andre fordringer end de i nr. iii nævnte, der ifølge lovgivningen tilkommer en fordringshaver omfattet af denne lov. Det er dog en forudsætning, at de betingelser, der ifølge den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer fordringshaver, er opfyldt.
5. Krav på erstatning, hvis kravet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478.
6. Underholdsbidrag.

Det fremgår af bemærkningerne til gældsinddrivelsesloven, Lovforslag nr. 137 af 22. februar 2017, at civilretlige fordringer er kendetegnet ved, at uenighed om fordringens berettigelse normalt vil være et domstolsanliggende. Det fremgår herefter af bemærkningerne til loven, at for civilretlige fordringer vil gælde, at de som udgangspunkt ikke kan inddrives ved lønindeholdelse og udpantning. Dog skal den adgang til udpantning og lønindeholdelse for civilretlige fordringer, som fremgår af det tidligere bilag 1 til gældsinddrivelsesloven, videreføres.

Det fremgår også af bemærkningerne til loven, at der er adgang til lønindeholdelse for civilretlige fordringer, hvis det af en lovbestemmelse eller en bestemmelse i en bekendtgørelse udstedt i medfør af en lov fremgår, at det offentlige eller en anden fordringshaver omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige har krav på fordringen.