Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

G.A.3.1.1.1.1 Typer af afdragsordninger

Indhold

Dette afsnit beskriver kort hvilke typer af afdragsordninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde eller indgå med fysiske personer.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Overblik over typer afdragsordninger

Regelgrundlag

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en afdragsordning eller give skyldner henstand med betalingen. Dette gælder dog ikke for tvangsbøder. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3, samt bilag 1 til gældsinddrivelsesloven.

Reglerne for hvordan, hvornår og hvilke afdragsordninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå med personer findes primært i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10 (som ændret ved BEK nr. 832 af 10. juni 2020 i § 1, nr. 3 og BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).

Overblik over typer af afdragsordninger

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

1. Fastsættelse efter tabeltræk

Som hovedregel fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden afdragsordninger som en procentdel af den årlige nettoindkomst på baggrund af tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (tabeltræk) (som ændret ved BKG nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).

Se afsnit G.A.3.1.1.1.2.2 Tabeltræk efter § 10, stk. 1 om tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

2. Fastsættelse efter betalingsevnevurdering

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret betalingsevnevurdering, hvis skyldner indsender et budgetskema.

Se afsnit G.A.3.1.1.1.2.3 Betalingsevnevurdering efter § 10, stk. 6 om betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

3. Fastsættelse med udgangspunkt i gældens størrelse

Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst inden for de seneste 2 indkomstår, kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, 3 pkt.

4. Kulanceaftaler

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter en konkret vurdering, tiltræde en afdragsordning på baggrund af et forslag fra skyldner, når:

  • særlige forhold taler for det og
  • forslaget sikrer afvikling af gælden indenfor rimelig tid

Se afsnit G.A.3.1.1.1.2.4 Kulanceaftale efter § 10, stk. 11 om kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.

Bemærk

Der er særlige forhold, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal påse vedrørende bøder. Se afsnit G.A.3.1.1.1.3 Fastsættelse af afdragsordninger når restancen vedrører bøder m.v. om fastsættelse af afdragsordninger, når restancen vedrører bøder mv.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.