Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

G.A.1.3.4 Suspension af inddrivelsen pga. datafejl

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at suspendere inddrivelsen af fordringer, hvor der er kendskab til eller mistanke om fejl i fordringshavers oplysninger om fordringerne (datafejl).

Afsnittet indeholder:

  • Fordringer, hvor der er kendskab til eller mistanke om datafejl
  • Suspension af inddrivelsen
  • Ophævelse af suspensionen.

Fordringer, hvor der er kendskab til eller mistanke om datafejl

Fordringshaveren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, give alle de oplysninger, som efter restanceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse, er nødvendige for inddrivelsen. Herunder efter omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2, 3. punktum.

Restanceinddrivelsesmyndigheden lægger som udgangspunkt fordringshaverens oplysninger om fordringerne til grund.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden får kendskab til eller har mistanke om, at der er fejl i fordringshaverens oplysninger om fordringerne (datafejl), herunder hvis restanceinddrivelsesmyndigheden er i tvivl om, hvad oplysningerne er udtryk for, fraviges dette udgangspunkt.  Idet fejl i fordringshavers oplysninger, kan medfører risiko for ulovlig inddrivelse.

Det kan fx være, at en fordring oplyses med en betalingsfrist, der ligger senere end den lovbestemte betalingsfrist for den pågældende fordring. Dette vil bl.a. have betydning for fordringens forældelsesdato og vil potentielt kunne medføre risiko for ulovlig inddrivelse.

Suspension af inddrivelsen

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan suspendere inddrivelsen af fordringer ved kendskab til eller mistanke om datafejl, der kan henføres til forhold hos fordringshaveren. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, 1. punktum.

Fordringerne anses stadig for at være under inddrivelse og tilskrives fortsat inddrivelsesrenter. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 7.

I det omfang fejlen skønnes at kunne medføre ulovlig inddrivelse foretager restanceinddrivelsesmyndigheden ikke dækning på eller igangsætter inddrivelsesindsatser for fordringer, hvor inddrivelsen er suspenderet. Hvis fordringer allerede indgår i inddrivelsesindsatser, kan suspensionen betyde, at fordringerne fjernes fra inddrivelsesindsatsen.

Ophævelse af suspension

Restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver suspensionen, når fordringshaver har identificeret og tilbagekaldt de fordringer, som efter en undersøgelse gennemført af fordringshaveren, viser sig at være berørt af fejl. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, 2. punktum

Hvis fordringshaver ikke, inden en af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsat frist, identificerer og tilbagekalder de fordringer, som viser sig at være berørt af fejl, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagesende samtlige fordringer med renter og gebyrer, der omfattes af suspensionen. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, 3. punktum.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.