Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

F.A.9.6.9 Forbud mod toldgodtgørelse eller toldfritagelse (drawback)

Begrebet toldgodtgørelse ("drawback") drejer sig om tilbagebetaling af told på importerede produkter eller materialer uden oprindelse, som indgår i varer, der eksporteres med et oprindelses-/præferencebevis til aftalepartneren.

Ved at give toldgodtgørelse for materialer fra lande uden for EU, behandles disse på lige fod med materialer fra et partnerland. Ved ikke at have et forbud mod toldgodtgørelse, kan en af konsekvenserne for producenterne i EU være forringede konkurrencevilkår i forhold til producenter uden for EU. Et forbud mod toldgodtgørelse findes i de fleste præferenceaftaler fx Chile, EØS osv. Når der i aftalerne er et forbud imod toldgodtgørelse, er det for at forhindre, at materialer fra lande uden for EU "kommer ind ad bagdøren til EU" uden at betale told.

Nogle aftaler indeholder dog alligevel en tilladelse til toldgodtgørelse. For eksempel er der i GSP-aftalen ikke et forbud imod toldgodtgørelse. Her vejer hensynet til de fattige udviklingslande højere, idet der tages hensyn til disse landes fremtidige udviklingsmuligheder. 

Andre aftaler tillader toldgodtgørelse i en periode. I fx Frihandelsaftalen med Korea, er der i art. 14 i Protokol om definitionen af »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativ samarbejde en bestemmelse om, at parternes ordninger for toldgodtgørelse og aktiv forædling kan tages op til revision 5 år efter, at frihandelsaftalen er trådt i kraft. Mens handelsaftalen med Storbritannien indeholder mulighed for toldgodtgørelse i minimum 2 år efter, at aftalen er trådt i kraft, hvorefter reglerne kan tages op til revision. Se aftalens art. 53.

Tjek derfor altid den relevante oprindelsesprotokol for de forskellige handelsaftaler, for at finde ud af, om den indeholder en bestemmelse om forbud mod toldgodtgørelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.