F.A.9.6.5 Undtagelse fra kravet om oprindelsesdokumentation

I visse undtagelsestilfælde skal der ikke fremlægges oprindelsesbeviser ved import. For eksempelvis GSP-ordningen gælder følgende:

I GF art. 97 kan man finde denne undtagelsesbestemmelse. Der skal ikke fremlægges FORM A certifikat eller fakturaerklæring i de tilfælde, hvor produkterne indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage. Dette er dog under forudsætning af, at sådanne produkter:

• Ikke indgår i import af handelsmæssig karakter.

• Er angivet som produkter, der opfylder betingelserne for at være omfattet af GSP-ordningen.

En import betragtes ikke som "import af handelsmæssig karakter", hvis alle af de følgende betingelser er opfyldt:

• Der er tale om lejlighedsvis import

• Importen består udelukkende af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie

• At det klart fremgår af produkternes beskaffenhed og mængde, at de ikke importeres i kommercielt øjemed.

Værdien af de produkter som indføres, må ikke overstige 500 Euro ved småforsendelser, eller 1.200 Euro, når der er tale om produkter der indgår i rejsendes personlige bagage. Dette må ikke forveksles med grænsen for toldfri indførsel efter rejsegodsreglerne. Se afsnit F.A.27.

Kontrol af oprindelsesdokumentation

Det er vigtigt for toldmyndighederne at kunne kontrollere, om den oprindelsesdokumentation, der bliver fremlagt er ægte, samt at de oplysninger, der er anført, er de korrekte. Derfor er der mellem myndighederne i aftalelandene og EU indgået et administrativt samarbejde, som skal sikre, at disse myndigheder kan udveksle relevante oplysninger. Dette samarbejde er obligatorisk.

Adgangen til toldpræference (nedsat told) er betinget af, at aftalelandene har opbygget og opretholder administrative strukturer, som gør det muligt at have en effektiv forvaltning af handelsaftalen. Myndighederne i disse aftalelande forpligter sig også derved til at yde den nødvendige bistand til toldmyndighederne i EU og omvendt. Det er dette administrative samarbejde, som danner rammen for oprindelseskontrollen af den dokumentation som fremlægges for at opnå præferencetold.

Hvis toldmyndighederne i EU er i tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som er anført på certifikatet ved import, kan dette sendes til verifikation hos toldmyndighederne i aftalelandet. Verifikation kan enten foretages ved stikprøver, eller hvis der er begrundet tvivl om dokumenternes ægthed.

Hvis det herefter viser sig, at dokumentationen var udstedt på et forkert grundlag - ex. levede varerne ikke op til kravene for at opnå oprindelse, eller eksportøren ikke kunne fremvise korrekt dokumentation, vil toldmyndighederne opkræve den fulde tarifmæssige told. Det er derfor i importørenes egen interesse på forhånd at sikre sig, at de har den rigtige information om varernes oprindelse eller i deres kontrakt med leverandøren, at sikre sig kompensation for det tilfælde, at varerne ikke har den angivne oprindelse.

EU Kommissionen offentliggør en "meddelelser til importørerne" i EU-tidende, for at informere importørerne i EU om de tilfælde, hvor der er rimelig tvivl om oprindelsen af varer der er omfattet af toldpræferencer. Hvis en "meddelelse til importørerne" er blevet offentliggjort i EU-tidende af Kommissionen, kan de erhvervsdrivende i EU ikke påberåbe sig god tro med hensyn til de varer, som er omfattet af denne meddelelses anvendelsesområde.

I SKM2015.508.HR vedrørende import af cykler fra Cambodja, fastslog Højesteret, at selskabet måtte anses for generelt at have sikret sig, at samarbejdspartneren i Cambodja faktisk ville være i stand til at opfylde betingelserne for præference behandling. Dog havde de ikke truffet foranstaltninger som reelt sikrede selskabet, at de enkelte leverancer af cykler fra Cambodja opfyldte kravene til toldmæssig præferencebehandling, herunder i lyset af reglerne om oprindelse og regional kumulation. Selskabet havde ikke påvist, at det i den periode, hvor importen af cyklerne fandt sted, havde udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt. Selskabet havde herefter ikke krav på tilbagebetaling af tolden.

Se mere om reglerne for godtgørelse og fritagelse for told i afsnit F.A.13.