F.A.35.1.1 Formål og lovgrundlag
Indhold
Dette afsnit handler om formålet med og reglerne for udførsel (eksport) af varer fra EU til lande uden for EU eller områder, der ikke fuldt ud bliver betragtet som EU-medlemslande.
Afsnittet indeholder:
- Formålet
- Lovgrundlaget.
Formålet
Formålet med udførselsproceduren er at give mulighed for, at en vare kan udføres fra EU's toldområde til lande, som ikke er medlemmer af EU. Til ikke-medlemslande hører også Færøerne og Grønland.
De oplysninger, som angives på varer, der skal udføres, skal sikre, at SKAT har grundlag for at føre kontrol med varerne. Kontrollen skal sikre, at de varer, som er angivet, også er de varer, som udføres, og at de må udføres.
Oplysningerne fra udførselsangivelserne videregives også til Danmarks Statistik til brug ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken.
Ved udførsel af varer omfattet af EU's landbrugsordninger, anvendes oplysningerne også af Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervsstyrelsen) som grundlag for udbetaling af eksportrestitutioner mv., se afsnit F.A.35.2.2 Udfyldelse af forudanmeldelse/angivelse for landbrugsvarer under EU's landbrugsordninger om udførsel af landbrugsvarer under EU's Landbrugsordninger.
I forbindelse med udførsel af varer skal SKAT kontrollere, om reglerne for nogle specifikke varer, som der er specielle bestemmelser for, er opfyldt, for at de kan udføres, jf. afsnit F.A.31 Varebestemmelser om Varebestemmelser.
Efter at EU har indført skærpede krav om sikkerhed og sikring (ECS - Eksport kontrolsystem), skal SKAT, hvor Danmark er udgangstoldsted, ved hver udførselssted sikre, at varen ikke indebærer en sikkerhedsrisiko. Hvis der er en risiko, kan SKAT meddele, at varerne ikke må udføres.
Begreber
Hvad er udførsel?
Udførsel er eksport af varer fra EU's område til lande uden for EU eller til områder, der ikke fuldt ud bliver betragtet som EU-medlemslande.
Som udførsel betragtes også:
- Eksport af varer via eller til Københavns frihavn
- Oplæggelse på toldoplag af varer efter EU's landbrugsordninger
- Levering af proviant, udstyr og reservedele til skibe og fly i udenrigsfart, under et benævnt proviantering
- Eksport af varer fra toldoplag
- Levering af varer til områder, som er omfattet af EU's toldområde, men ligger uden for EU's afgiftsområde (fx De Kanariske øer, Ålandsøerne mv.).
Hvem er eksportør?
Som eksportør anses den, som eksporterer varer ud af EU, og som ejer eller har dispositionsret over varerne på det tidspunkt, hvor varerne skal udføres.
Virksomheder, som erhvervsmæssigt udfører varer af EU, skal lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis ejendomsretten eller lignende dispositionsret ifølge en kontrakt er overgået til en modtager uden for EU, er det leverandøren i EU, som er eksportøren. Se TK artikel 161, stk. 5 og GB artikel 788.
Hvis eksportøren lader sig repræsentere af en repræsentant
En eksportør kan lade sig repræsentere af en repræsentant, som over for SKAT sørger for toldformaliteterne på eksportørens vegne. En repræsentant kan kun handle på eksportørens vegne, når han er i besiddelse af en fuldmagt. En repræsentant kan være en speditør, en transportvirksomhed, et rederi, en linjeagent m.fl.
Lovgrundlaget
EU lovgivning
Lovgrundlaget for udførsel af varer findes i:
- EU`s toldkodeks Rådets forordning nr. 2913/1992, artikel 161-162 og 182-183 samt artikel 209-215.
- Gennemførselsbestemmelserne til toldkodeks EU-Kommissionens forordning nr. 2454/1993, artikel 788-798 og forenklinger i udførselsproceduren findes i artikel 279-289.
Bemærk
Hvis EU har brug for at indføre eksportafgifter er det muligt efter EU's lovgivning. Afgiften vil blive beregnet og opkrævet via udførselsangivelsen. Der er på nuværende tidspunkt ikke indført eksportafgifter.
National lovgivning
I den danske lovgivning er der fastsat supplerende bestemmelser, bl.a. om registrering af eksportører i:
- Toldloven
- Bekendtgørelsen om toldbehandling, kapitel 2 samt bilag, se bestemmelser om de nærmere procedurer, opkrævning af gebyrer og straffeansvar mv.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil