F.A.22.3 Til- og fraførsel af varer
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Tilførsel af varer
- Fraførsel af varer.
Tilførsel af varer
Når varer tilføres Frihavnen, skal de frembydes for Toldstyrelsen og gøres til genstand for de foreskrevne toldformaliteter:
- hvis de anbringes i Frihavnen direkte fra et sted uden for Unionens toldområde
- hvis de er henført under en toldprocedure, som er ophørt eller afsluttet, når de henføres under frizoneproceduren
- hvis de henføres under frizoneproceduren for at blive omfattet af en beslutning om indrømmelse af godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter
- hvis der i anden lovgivning end toldlovgivningen er fastsat sådanne formaliteter.
Se EUTK art. 245.
Fraførsel af varer
Fraførsel af varer fra lagre i Frihavnen skal straks bogføres i lagerregnskabet.
Fraførsel af varer med skib til udførsel fra EU´s toldområde kan ske uden frembydelse og angivelse til Toldstyrelsen, hvis de ved tilførslen til Frihavnen er blevet frembudt for Toldstyrelsen og indført i oplagsregnskabet.
Varer, der er omfattet af eksportafgifter, skal altid deklareres med en udførselsangivelse.
Genudførsel af ikke-EU-varer kræver ingen toldregistrering.
Førsel fra Frihavnen af ikke-EU-varer til fri omsætning skal fortoldes.
Fraførsel af ikke-EU-varer kan desuden ske ved anvendelse af den eksterne EU-forsendelsesprocedure, fx ved overførsel af sådanne varer til
- toldoplag
- andre steder i EU med henblik på fortoldning
- andre steder i EU med henblik på udførsel fra EU´s toldområde.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil