Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

F.A.20.9.5 Ekspresforsendelser

Ved ekspresforsendelser forstås en særskilt enhed, der transporteres af en eksprestransportør (tidligere kurérvirksomhed) eller på dennes ansvar.

En eksprestransportør er en virksomhed, der tilbyder integrerede tjenester med tidsbestemt afhentning, transport, toldbehandling og levering af pakker, idet det under hele forsendelsen er muligt at bestemme lokaliseringen og føre kontrol med sådanne pakker.

Det er kendetegnende for ekspresforsendelser, at der er tale om:

  • Små varemængder
  • Høj fragt i forhold til varens værdi
  • Varen skal hurtigt kunne tages i brug hos varemodtager
  • Eksprestransportøren er både ekspeditør og speditør (klarerer).

Ekspresforsendelser indføres i stort omfang med fly til Københavns og Billunds lufthavne.

I lufthavne foretages en registrering eller notering overfor Toldstyrelsen efter reglerne i afsnit om fortoldning. Dette kan ske som samlesendinger uden specifikation af indhold i kurerpostsække eller i brevpakker. Varerne ligger i lufthavnen under Toldstyrelsens tilsyn. (Se afsnit om midlertidig opbevaring). Varerne kan herefter angives til fortoldning, inden de forlader lufthavnen.

Hvis varerne skal fraføres lufthavnen uden at være registreret i toldsystemet, følges denne procedure:

  • Eksprestransportørerne afhenter i en række tilfælde forsendelserne i egne vogne for at transportere ekspresforsendelserne til eksprestransportørernes ekspeditionsfaciliteter uden for lufthavnens område.
  • Transport af ekspresforsendelser mellem lufthavne og kurerpostcentre skal finde sted efter den eksterne EU-forsendelsesprocedure.

Som godkendt afsender i lufthavne og godkendt modtager på lokaliteten for eksprestransportørens ekspeditionscenter kan forsendelsen ske efter den forenklede forsendelsesprocedure, sådan:

  • En forsendelsesangivelse vedlagt en specifikation over de enkelte ekspresforsendelser (med anførsel af oplysninger om afsender, modtager, bruttovægt, indholdets art (summarisk varebetegnelse) og værdi).
  • Der skal stilles sikkerhed efter reglerne for EU-forsendelse (samlet sikkerhedsstillelse).

For at den forenklede forsendelsesprocedure skal kunne fungere hensigtsmæssigt, skal eksprestransportørerne være godkendt som afsender i den pågældende lufthavn, respektive som modtager på modtagerstedet.

Der aftales nærmere med Toldstyrelsen om daglig praksis for kontrol mv. i overensstemmelse med de regler der gælder for godkendte modtagere.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.