F.A.20.8.6 Alternativt bevis
Indhold
Dette afsnit handler om alternativt bevis for ophør af proceduren for EU-forsendelse.
Afsnittet indeholder:
- Tilstrækkelig dokumentation
- Originale dokumenter
- Kopi af dokumenter
- Elektroniske dokumenter
Tilstrækkelig dokumentation
Det er den ansvarlige for proceduren, der skal fremlægge dokumentation for, at proceduren for EU-forsendelse er ophørt. Dokumentationen skal være tilstrækkelig for toldmyndighedernes identificering af varerne, jf. GF art. 312, stk. 1
Originale dokumenter
Hvis afgangstoldstedet ikke modtager meddelelse om procedurens afslutning fra bestemmelsestoldstedet, kan proceduren afsluttes ved hjælp af et alternativt bevis, i form af et af følgende dokumenter, jf. GF art. 312:
- Et dokument attesteret af toldmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten, hvor det fremgår, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet eller leveret til en godkendt modtager.
- Et dokument eller en toldoptegnelse attesteret af toldmyndigheden i en medlemsstat, hvori det fastslås, at varerne fysisk har forladt Unionens toldområde.
- Et tolddokument udstedt i et tredjeland, hvor varerne er henført under en toldprocedure.
- Et dokument udstedt i et tredjeland, som er stemplet eller på anden måde attesteret af dette lands toldmyndighed, og som fastslår, at varerne anses for at være i fri omsætning i det pågældende land.
Bemærk; Underretning om varernes ankomst iht. GF art. 307, anses ikke for at være bevis for, at proceduren for EU-forsendelse er ophørt.
Kopi af dokumenter
Som alternativt bevis kan i stedet for de nævnte dokumenter, fremlægges kopier heraf, som er attesteret som værende ægte kopier af:
- det organ, der har attesteret originaldokumenterne.
- af det pågældende tredjelands myndighed.
- af en myndighed i en medlemsstat.
Elektroniske dokumenter
Et originalt tolddokument i form af et elektronisk tolddokument accepteres som et alternativt bevis, så længe toldmyndighederne, i tvivlstilfælde, kan få verificeret, at der er tale om et originalt tolddokument. Dette kan ske ved toldmyndighedernes adgang til tredjelands toldsystem eller gennem officiel korrespondance med den respektive toldmyndighed i tredjelandet.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil