E.A.7.12.3 CFC og industrielle drivhusgasser omfattet af reglerne
Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de stoffer, som er omfattet af reglerne om afgift af CFC og visse drivhusgasser.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftspligtige stoffer
- CFC dækningsafgiftspligtige varer
- HFC, PFC og SF6 dækningsafgiftspligtige varer
Se også
Se afsnit E.A.1.2 Systematik for punktafgiftsområdet om dækningsafgift, der skal betales, når afgiftspligtige stoffer indgår i en i øvrigt afgiftsfri vare.
Afgiftspligtige stoffer
De stoffer, som er omfattet af afgiftspligten, fremgår af CFCAL § 1, stk. 1 og CFCAL § 3a, stk. 1.
Afgiftspligten omfatter følgende kemiske forbindelser:
- CFC haloner
- Trichlorfluormethan (CFC-11)
- Dichlordifluormethan (CFC-12)
- Trichlortrifluorethan (CFC-113)
- Dichlortetrafluorethan (CFC-114)
- Klorpentafluorethan (CFC-115)
- Bromklordifluormethan (halon-1211)
- Bromtrifluormethan (halon-1301)
- Dibromtetrafluorethan (halon-2402)
- HFC (hydrofluorcarboner)
- PFC (perfluorcarboner)
- SF6 (svovlhexafluorid).
CFC dækningsafgiftspligtige varer
CFC og haloner er afgiftspligtigt, når stofferne anvendes til fremstilling og vedligeholdelse af:
- Fjernvarmerør
- Køleskabe
- Frysere
- Køle- og frysediske og køle- og frysereoler
- Køle- og fryseanlæg til industriel brug
- Køle- og fryseanlæg til transportmidler
- Paneler til køle- og fryserum
- Isolerede porte og døre
- Ekstruderet polystyren til isolering
- Fugeskum
- Polyurethan-slipmiddel
- Spraydåser
- Dåser, der indeholder CFC bl.a. beregnet på at frembringe støj (tågehorn)
- Brandslukningsanlæg, der indeholder haloner.
Se CFCAL § 1, stk. 2.
Måden, som de fremstillede varer anvendes på, er uden betydning for, om der skal betale afgift. CFC og haloner, som bruges til fremstilling af fx slipmidler, er derfor afgiftspligtige, selv om slipmidlerne bruges til fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten.
Se også
Se E.A.7.12.5 Afgiftens størrelse og beregning om størrelsen af afgiften.
HFC, PFC og SF6 dækningsafgiftspligtige varer
Stofferne HFC, PFC og SF6 er afgiftspligtige uanset hvilke varer eller produkter, som stofferne bruges i eller til fremstilling af. Men hvis stofferne anvendes i andre varer, end de som fremgår af bilag 1 til CFCAL, er der mulighed for at få afgiften godtgjort.
HFC (hydrofluorcarboner) bruges bl.a.
- som kølemiddel i køleanlæg,
- til opblæsning af polyurethanskum,
- som drivmiddel i specielle spraydåser.
PFC (perfluorcarboner) bruges bl.a.
- som kølemiddel i køleanlæg, og til,
- produktion af elektroniske komponenter.
SF6 (svovlhexafluorid) bruges bl.a.
- i støjisolerende termoruder,
- og inden for elsektoren til visse afbrydere.
Det er som udgangspunkt forbudt at anvende, importere og sælge de fluorholdige drivhusgasser (HFC'er, PFC'er og SF6). Der gælder dog undtagelser for nogle anvendelser.
Generelt er der mulighed for at få dispensation, hvis:
- Der ikke findes alternativer
- Alternativerne ikke kan anvendes
- Der er urimelige omkostninger ved at bruge alternativerne
- Brugen af alternativerne giver større udledning af drivhusgasser.
Miljøstyrelsen administrerer reglerne om dispensationsadgang. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som kan bruges af alle, der ønsker at søge om tilladelse til at dispensere for reglerne. Vejledningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Se også
Se bekendtgørelse nr. 1013 af 13. maj 2021 om regulering af visse industrielle drivhusgasser.
Se afsnit E.A.7.12.5 Afgiftens størrelse og beregning om størrelsen af afgiften og afsnit E.A.7.12.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse om mulighederne for godtgørelse.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil