E.A.7.11.1 Regel og lovgrundlag
Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om afgift på svovl, herunder formål og lovgrundlag.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Formål
- Lovgrundlag.
Regel
Der er afgift på indholdet af svovl i fossile brændsler og drivmidler, fx kul og mineralolieprodukter. Se SVOVLAL § 1.
Der er også afgift på svovlindholdet i andre svovlholdige brændsler, fx halm og affald. Se SVOVLAL § 1.
Der skal dog kun betales svovlafgift af brændsler og drivmidler med et indhold af svovl på over 0,05 pct. Hermed er i praksis fx benzin, let dieselolie, svovlfattig dieselolie og svovlfri dieselolie fritaget for svovlafgift.
Kraftværker, kraftvarmeværker og store virksomheder, der måler mængden af svovldioxid (SO2), der ledes ud i luften, kan i stedet for få lov til at betale afgift af denne mængde. Dette skal der ansøges om hos Skattestyrelsen.
Virksomheder, som begrænser udledningen af svovl ved at rense røgen, eller som binder svovl i andre materialer, kan få godtgjort afgiften på mængden af svovl, der renses bort, eller bindes i andre materialer, fx i aske.
Formål
Afgiften på svovl har til formål at begrænse udledningen af svovldioxid (SO2) til luften. Formålet er at reducere forureningen i form af forsuring, der er medvirkende til skovdød, helbredsgener og skader på bygninger mv.
Lovgrundlag
Gældende lovgivning
Reglerne om afgift på svovl står i lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. april 2020 (bekendtgørelse af lov om afgift af svovl) med senere ændringer.
Der findes desuden bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995 om måling af svovl.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil