Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

E.A.6.1.2.1 Hvornår forsikringer er omfattet af afgiften

Indhold

Afgiften omfatter forsikringer med tilknytning til Danmark. Afsnittet beskriver nærmere, hvornår der skal betales dansk afgift af præmier for skadesforsikringer.

Afsnittet indeholder:

  • Forsikringer, hvor risikoen er placeret her i landet
  • Forsikringer, hvor risikoen er placeret i andre lande i EØS

Forsikringer, hvor risikoen er placeret her i landet

Der skal betales afgift af præmier for skadesforsikringer i følgende forskellige tilfælde:

  • Når forsikringsaftalen er indgået her i landet
  • Når den forsikrede risiko er placeret her i landet, uanset hvor aftalen er indgået
  • Når parterne er hjemmehørende her i landet, medmindre ingen del af præmien skal betales her i landet.

Dog er der ikke afgiftspligt for forsikringer, hvor risikoen for forsikringsaftalen er placeret i en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Se SKADL § 1, stk. 1 og 2.

Bestemmelserne afgrænser det territoriale anvendelsesområde for afgiften.

Der er dermed afgiftspligt af de forsikringsaftaler, hvor risikoen er placeret her i landet, samt de forsikringsaftaler, som er indgået her i landet, og hvor risikoen er placeret i et land, som ikke er omfattet af EØS. Der er derimod ikke afgiftspligt, hvis forsikringsaftalen er indgået med et forsikringsselskab, der er beliggende i Danmark, men hvor risikoen er placeret i et andet EØS-land.

Ved "indgået her i landet" forstås en aftale om skadesforsikring, der er indgået:

  • Af en forsikringstager med et forsikringsselskab, som er etableret her i landet,
  • En filial af et udenlandsk forsikringsselskab, som er etableret her i landet eller
  • En forsikringsformidler, der er etableret her i landet, og som formidler forsikringen for danske eller udenlandske forsikringsselskaber.

Forsikringer, hvor risikoen er placeret i andre lande i EØS

EØS består af EU-landene samt Norge, Island og Lichtenstein. Forsikringen vil ikke være omfattet af dansk afgift, hvis risikoen, som dækkes af forsikringen, ligger i et af de andre lande i EØS. Med risikolandet forstås:

  1. Forsikringer vedr. fast ejendom og/eller indbo: Den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, hvis forsikringen dækker fast ejendom eller indbo i en fast ejendom, uanset om ejendom og indbo er dækket af samme police.
  2. Forsikringer vedr. transportmidler: Den medlemsstat, hvor registreringen af transportmidlet er sket, når forsikringen dækker transportmidler af enhver art
  3. Rejseforsikring: Den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken forsikringsklasse der er tale om (se om forsikringsklasser under E.A.6.1.2.2 Begrebet skadesforsikring)
  4. Andre tilfælde, som ikke udtrykkeligt er omhandlet af punkt 1-3: Den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den virksomhed er beliggende, som aftalen omhandler.

Reglerne om risikoens placering følger af EU-regler på forsikringsområdet, Rådets direktiv 2009/138/EF, artikel 13, nr. 13 og 14 og artikel 157 (tidligere Rådets direktiv 88/357/EØF, artikel 2 d og Rådets direktiv 92/49/EØF, artikel 46).

Eksempler

En husforsikring vedrørende et hus beliggende i Danmark vil være omfattet af afgiften, da risikoen er placeret i Danmark.

En husforsikring vedrørende et hus beliggende i Tyskland vil ikke være omfattet af afgiften, da risikolandet er Tyskland.

En ulykkesforsikring, hvor forsikringen er tegnet i Tyskland, vedrørende en person med bopæl i Danmark, vil være omfattet af afgiften, da risikoen er placeret i Danmark.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.