E.A.4.6.15.3 Tidspunkt for afgiftsopgørelse
Virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler under 75.000 m3 gas, 100.000 kWh el eller 4.000 GJ varme kan få afgiftsgodtgørelse på baggrund af aconto faktureringer af el, gas eller varme, før leverancerne har fundet sted. Dette blev præciseret i LOV nr. 462 af 09/06 2004 "Lov om ændring af lov om kuldioxid af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug". Loven tråde i kraft i løbet af 2. halvår af 2004. Se afsnit E.A.4.6.2.4 Oversigt over lovændringer med ikrafttrædelse efter 1. januar 1996 om oversigt over lovændringer med ikrafttrædelse efter 1. januar 1996 for tidspunkter for ikrafttrædelse af lovens enkelte bestemmelser.
Præciseringen skete samtidig med, at registreringsbestemmelserne blev ændret, så det er muligt for større energiforbrugere, at blive forbrugsregistreret for naturgas, el eller varme på visse betingelser. Sådanne virksomheder får derfor mulighed for at købe energien uden afgift og for at afregne den ikke-godtgørelsesberettigede afgift (nettoafregning af afgift) til Skattestyrelsen. Se ELAL § 8, GASAL § 6, KULAL § 5 og MINAL § 3.
Se også
Se også om forbrugsregistrering
- for gas og varme i afsnit E.A.4.4 Naturgas, bygas og biogas mv.
- for el og varme i afsnit E.A.4.3 Elektricitet
- for varme i afsnit E.A.4.1 Mineralolieprodukter
- for varme i afsnit E.A.4.2 Kul og affaldsvarme.
Der er sammenfald i størrelsen af energimængderne mellem adgangen til at blive forbrugsregistreret og ovennævnte præcisering.
Ovennævnte regel om et årligt energiforbrug under 75.000 m3 gas, 100.000 kWh el eller 4.000 GJ varme blev fra 1. januar 2006 ændret fra at gælde pr. afregningsmåler til at gælde inden for samme lokalitet. Se LOV nr. 1417 af 21/12 2005 om afgiftslempelser på fjernvarme mv., afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering mv.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil