E.A.4.3.10.7 Ændring af særlige afgiftsforhold tilbage i tid
Indhold
Det afsnit beskriver andre forhold i relation til særlige afgiftsforhold.
Under engrosmodellen kan der eventuelt fremkomme tilfælde, hvor et særligt afgiftsforhold for en kunde ikke indmeldes rettidigt i datahubben.
Fx kan der være gået mere end 21 kalenderdage regnet for dagen for elhandelsvirksomhedens indmeldelse i datahubben for det særlige afgiftsforhold.
Det kan også skyldes en fejl hos elhandelsvirksomheden eller elkundens egen passivitet.
Den manglende indmelding i datahubben betyder, at en elkunde med et særligt afgiftsforhold betaler den høje afgift i stedet for den reducerede afgift vedrørende det særlige afgiftsforhold.
En registreret virksomhed har dog mulighed for at gå tilbage i tid for at afhjælpe dette.
Se § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 med senere ændringer.
Kommer det til den registrerede virksomheds kendskab, at afgiften er for høj, kan den registrerede virksomhed således regulere/reducere afgiften af kundens forbrug overfor elhandelsvirksomheden svarende til den registrerede virksomheds regulering af afgiftstilsvaret til Skattestyrelsen. Den registrerede virksomheds regulering af afgiftstilsvaret til Skattestyrelsen sker på grundlag af skatteforvaltningslovens bestemmelser om genoptagelse.
Dette indebærer, at elafgiften for en elvarmekunde, der bliver opmærksom på, at vedkommendes bolig i et år har været registreret korrekt i BBR, men ikke hos netselskabet, kan reguleres i henhold til skatteforvaltningslovens § 31.
Sker der ophør af en elkundes særlige afgiftsforhold - eksempelvis at kundens bolig ikke længere er berettiget til at være opført som elopvarmet ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller helårsbolig i BBR - skal det særlige afgiftsforhold afmeldes i datahubben med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen er indtrådt, uanset hvornår afmeldingen sker.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil