Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

E.A.3.3.6.4 Fastsættelse af alkoholindhold

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af metoden for fastsættelse af øllets alkoholindhold.

Afsnittet indeholder:

  • Regler for fastsættelse af alkoholindhold for bryggerier
  • Regler for fastsættelse af alkoholindhold for andre registrerede virksomheder end bryggerier.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regler for fastsættelse af alkoholindhold for bryggerier

Egenkontrolprogram

Bryggeriet er ansvarlig for at sikre, at afgiften bliver beregnet på et korrekt grundlag. Som grundlag for at sikre dette, skal bryggeriet have et program til verifikation af alkoholprocenten. Bryggeriet kan selv vælge, hvilken metode det vil benytte. Eksempelvis kan det være det egenkontrolprogram, som anvendes af fødevareregionen.

Bryggeriet skal konstatere øllets alkoholindhold for hver batch efter bryggeriets valgfrie egenkontrolprogram. Det er bryggeriets ansvar at fastsætte den nødvendige batchstørrelse, afhængig af bryggeriets størrelse og produktionsmetode.

Egenkontrolprogrammets indhold

I relation til ølafgiften skal egenkontrolprogrammet omfatte

  • fastlæggelse af overvågningsprocedurer, dvs. at bryggeriet skal beskrive, hvordan det vil kontrollere, at det deklarerede alkoholindhold stemmer overens med det faktiske indhold, hvad enten der er tale om øl på flasker, dåse, fustage eller tankvogn
  • dokumentation af, at bryggeriet foretager overvågningen, herunder registrering af fejl og dokumentation for fejlhåndtering.

Bryggeriets verifikationsprogram skal sendes til Skatteforvaltningen. Hvis bryggeriet ønsker at bruge fødevareregionens egenkontrolprogram, kan dette eventuelt sendes alene i form af en ekstrakt af den del af programmet, som vedrører kontrol af alkoholmærkning.

Skatteforvaltningen vil i fornødent omfang kontrollere verifikationsprogrammet, og vil kunne stille supplerende krav, der har betydning for at sikre, at der sker korrekt afgiftsbetaling.

Eventuelle ændringer af verifikationsprogrammet for alkoholbestemmelse skal sendes til Skatteforvaltningen.

Variation i alkoholindhold

Alkoholindholdet i samme øltype kan variere fra batch til batch, men vil i almindelighed ligge indenfor 0,3-0,5 pct. vol. i forhold til det alkoholindhold, som bryggeriet har fastsat som norm for øltypen.

Se også

Se også afsnit E.A.3.3.5 Afgiftens størrelse og beregning om afgiftens størrelse og beregning.

Bestemmelser om egenkontrol findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (se artikel 4, stk. 3, og artikel 5). Desuden findes bestemmelser om egenkontrollaboratorier i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. nr. 2247 af 1. december 2021 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (se § 43).

Regler for fastsættelse af alkoholindhold for andre registrerede virksomheder end bryggerier

Importører af øl skal fastsætte øllets alkoholindhold ud fra det, der er angivet på enten beholderens etiket, i fakturaen eller ledsagedokumentet. Er disse tre angivelser ikke enslydende, fastsættes alkoholindholdet ud fra den højeste angivelse.

Det er importørens ansvar, at øllet beskattes på et korrekt grundlag.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.