Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

E.A.1.8.2 Forsendelse af beskattede varer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for forsendelse af beskattede varer.

Afsnittet indeholder:

  • Ledsagedokumentet ved forsendelse af beskattede varer
  • Udfærdigelse af det forenklede ledsagedokument
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Lov nr. 1240 af 11. juni 2021 implementer RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning). Dette medfører bl.a. at med virkning fra den 13. februar 2023, bliver forsendelser af beskattede varer omfattet af EMCS’en.

Ledsagedokumentet ved forsendelse af beskattede varer

Ved forsendelse af beskattede varer skal der bruges et forenklet ledsagedokument i papirform. Se Kommissionens forordning nr. 3649/92 af 17. december 1992. EMCS kan ikke bruges i disse tilfælde. Ledsagedokumentet for beskattede varer indeholder færre oplysninger end det elektroniske ledsagedokument.

Det betyder, at ved forsendelse af EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land, hvor afgiften er betalt i afsenderlandet, skal der udfærdiges et forenklet ledsagedokument.

Når afgiften er betalt i afsenderlandet, er disse varer i princippet overgået til frit forbrug i det pågældende EU-land, men hvis varerne efterfølgende sendes til et andet EU-land til erhvervsmæssigt brug, skal der udstedes et forenklet ledsagedokument, da varernes forbrugssted herved flyttes til modtagerlandet.

Det forenklede ledsagedokument bruges ved forsendelse af beskattede EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver mellem EU-lande eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx til Norge via Sverige eller til og fra Bornholm via Sverige.

Det forenklede ledsagedokument skal også bruges ved forsendelse mellem EU-landene af fuldstændig denatureret alkohol, dvs. husholdningssprit og lignende sprit i de øvrige EU-lande.

Bemærk

Det har været prøvet ved domstolene, om en "cash and carry" virksomhed er forpligtet til at sikre sig, at der til virksomheden bliver udleveret eksemplar 1 af det forenklede ledsagedokument, i det tilfælde at varerne er bestemt til erhvervsmæssig brug i et andet EU-land. Højesteret afsagde den 20. december 2013 dom på baggrund af EU-domstolens dom af 18. juli 2013 i sag C-315/12. Se SKM2014.36.HR.

Udfærdigelse af det forenklede ledsagedokument

Det forenklede ledsagedokument kan udfærdiges på blanket nr. 22.069 (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger som blankettens rubrikker (numre og overskrifter).

Hvis der bruges et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse: "Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige varer) til afgiftskontrol."

Blanket nr. 22.069 kan findes på skat.dk under virksomheder, blanketter. Blanketten er i 3 eksemplarer:

  • Eksemplar 1: Opbevares af afsenderen
  • Eksemplar 2: Sendes sammen med varerne til modtageren og opbevares af denne
  • Eksemplar 3: Sendes sammen med varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse, hvis vareafsenderen anmoder om det.

Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3 skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan forevises myndighederne.

Blanketten til forsendelse af beskattede varer skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der en vejledning i at udfylde de enkelte rubrikker.

Forud for afsendelsen af varerne skal der være indgivet en angivelse til afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for punktafgiften.

Hvis vareafsenderen skal bruge en kvittering til at få afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal varemodtageren sende eksemplar 3 af ledsagedokumentet med kvittering for varens modtagelse tilbage til vareafsenderen. Der skal samtidig foreligge en påtegning eller attestation fra afgiftsmyndigheden i modtagerlandet på ledsagedokumentet eventuelt i et særskilt dokument, at afgiften i modtagerlandet er eller vil blive betalt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Højesteretsdomme

SKM2014.36.HR

En "cash and carry" virksomhed var ikke forpligtet til at sikre sig, at den modtog eksemplar 1 af det forenklede ledsagedokument, i det tilfælde varerne skulle anvendes erhvervsmæssigt i et andet EU-land.

SKAT havde pålagt virksomheden at sikre sig, at der udfærdiges et forenklet ledsagedokument ved salg af punktafgiftspligtige varer til erhvervsmæssig brug (erhvervsmæssig oplægning) i et andet EU-land. SKAT fik medhold ved Landsretten. Se SKM2010.304.ØLR.

Sagen blev derpå indbragt for Højesteret, som den 20. december 2013 afsagde dom på baggrund af EU-domstolens dom af 18. juli 2013 i sag C-315/12. Det tilføjes, at det i HR-dommen nævnte punkt 3a vedrører SKATs afgørelse om, at selskabet skal iagttage bestem melserne om forenklet ledsagdedokument.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.