C.H.3.4 Udlejning af privat bolig
Indhold
Dette afsnit omtaler de skatteregler, der gælder ved udlejning af den private bolig.
Afsnittet indeholder:
- Udlejning af privat helårsbolig (C.H.3.4.1 Udlejning af privat helårsbolig)
- Udlejning af privat fritidsbolig (C.H.3.4.2 Udlejning af privat fritidsbolig)
- ►Udlejning af tofamilieshuse (C.H.3.4.3 Udlejning af tofamilieshuse).◄
Ved lov nr. 654 af 8. juni 2017 er der vedtaget en ny Ejendomsvurderingslov. Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.
Det fremgår af EVL § 5, stk. 2, 1. pkt., at ejerboliger vurderes i lige år. Andre ejendomme vurderes efter EVL i ulige år. Se EVL § 5, stk. 2, 3. pkt.
Ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 (udskydelse af de nye ejendomsvurderinger) er de nye ejendomsvurderinger efter §§ 5 og 6 i EVL udskudt til første gang at blive foretaget per 1. januar 2020 for ejerboliger og per 1. januar 2021 for andre ejendomme. Se ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i EVL § 87 og 88.
Ved lov nr. 2227 af 29. december 2020 er vurderingsterminen for andre ejendomme, der skal vurderes i 2021 ændret til 1. marts 2021. Se EVL § 81, stk. 7. I medfør af lov nr. 291 af 27. februar 2021 foretages der fra 1. marts 2021 ikke længere ansættelse af samlede ejendomsværdier for erhvervsejendomme mv. Se EVL § 10, stk. 1, nr. 3.
Det fremgår desuden af § 88 i EVL indsat ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, at der for ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 1, 3. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, foretages en almindelige vurdering i per 1. oktober 2018-2020 ved en videreførelse af den seneste ansættelse efter VUL.
Vurderinger foretaget i medfør af hidtidig lovgivning gælder indtil nye vurderinger er foretaget efter EVL. Se EVL § 81, stk. 3. Det forventes, at der udsendes nye vurderinger for ejerboliger i 2021.
Som en følge heraf vil reglerne i EVL blive omtalt for de ejendomme, der skal vurderes per 1. januar 2020 efter denne lov, og hvor vurderingerne forventes at foreligger i 2021. For andre ejendomme, hvor der er sket i 2020 er sket en videreførelse af en vurdering foretaget efter den tidligere gældende VUL, og hvor der endnu ikke foreligger en ny vurdering, vil reglerne efter VUL blive omtalt.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil