Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.H.2.1.7.6 Tvangsauktion

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en fast ejendom anses for solgt henholdsvis købt, når ejendommen sælges på tvangsauktion.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Salg og køb på tvangsauktion
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Tvangsauktion over fast ejendom holdes på de vilkår, der er fastsat af Justitsministeriet. Se BEK nr. 652 af 15. december 1978 om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom) med senere ændringer.

Salg og køb på tvangsauktion

På auktionen sælges ejendommen til højestbydende, hvis buddet kan godkendes, og der ikke skal holdes ny auktion.

Køberen erhverver straks ejendommen. Ejendommen er altså erhvervet på det tidspunkt, hvor der gives hammerslag. Er der givet udsættelse, fordi auktionskøberen skal stille sikkerhed for at opfylde auktionsvilkårene, erhverves ejendommen dog først, når sikkerheden er stillet.

Skal der holdes ny auktion over ejendommen efter RPL § 576 (fordi skyldneren, rettighedshavere eller fogedretten ønsker det), er samtlige bydende på første auktion bundet indtil slutningen af den nye auktion, dog ikke længere end i 6 uger fra første auktion.

Kun i den situation, hvor der på den nye auktion kommer et højere bud, eller hvis højestbydende på 1. auktion ikke længere er bundet af sit bud (fordi den nye auktion holdes mere end 6 uger efter 1. auktion), bliver ejendommen først afstået/erhvervet ved hammerslag på den nye auktion. Se bl.a. TfS 1985, 745 LSR.

Se BEK nr. 652 af 15. december 1978 om tvangsauktionsvilkår om vilkårene for tvangsauktion.

Der gælder andre regler om overdragelse mellem ægtefæller i forbindelse med tvangsauktion.

Se afsnit (C.H.2.1.7.4 Overdragelse mellem ægtefæller, ved gave og arveforskud samt ved arv) om overdragelse mellem ægtefæller, ved gave og arveforskud samt ved arv.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1986, 484 LSR

Tvangsauktion. En gårdejer havde købt en ejendom på tvangsauktion. En yderligt stående kreditor krævede ny auktion. Da der ikke kom nye bud ved 2. auktion, og da den nævnte kreditor kunne have hævet begæringen om 2. auktion, var gårdejeren forpligtet til at overtage ejendommen ifølge sit bud ved 1. auktion. Anskaffelsestidspunktet i relation til skattemæssige afskrivninger var derfor datoen for 1. auktion.

TfS 1986, 439 LSR

Tvangsauktion, anskaffelsessum.

Ved overtagelse som ufyldestgjort panthaver på tvangsauktion opgøres anskaffelsessummen som summen af kursværdien på auktionstidspunktet af restgælden af de overtagne prioriteter samt af panthavers restfordring med tillæg af omkostninger. Ved vurderingen af om skyldige renter er dækket, er det afgørende, om ejendommens reelle værdi overstiger anskaffelsessummen. Er ejendommen videresolgt, vil salgssummen ofte være udtryk for ejendommens reelle værdi. I sagen oversteg anskaffelsessummen ejendommens værdi på overtagelsestidspunktet, og der var derfor ikke opnået dækning for påløbne renter. Endvidere fastsloges, at renteudgifter, der var påløbet, inden skatteyderen havde overtaget ejendommen, ikke kunne fratrækkes som renter.

TfS 1985, 745 LSR

Tvangsauktion. Anskaffelsestidspunktet var først datoen for 2. auktion, hvor ejendommen blev solgt for et højere bud.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.