Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.G.3.2.3.3.7 Investeringsforeninger (PAL §§ 13 og 15, stk. 3)

Indhold

Dette afsnit handler om investeringsforeninger.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Særligt om andele i kontoførende investeringsforeninger (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 13).

Regel

Gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger skal gøres op efter lagerprincippet. Det vil sige såvel realiseret som urealiseret gevinst og tab. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3. Se også afsnit C.G.3.2.2 Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3 og 4) om opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet.

Alle former for formueafkast skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 3, 6 og 7. Det vil sige

  • udbytteskat fra udlandet, Færøerne eller Grønland, tilbagebetalt direkte til medlemmerne,
  • udbytter og gevinst eller tab på andele i investeringsforeninger.

Opdeling af investeringsforeninger

Der skelnes mellem bevisudstedende kontra kontoførende investeringsforeninger.

Bevisudstedende investeringsforeninger udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud i form af certifikater.

Kontoførende investeringsforeninger er foreninger, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne, se lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Opgørelse af det skattepligtige afkast

Det skattepligtige afkast omfatter dels eventuelle udbytteudlodninger inden for året, dels årets værdiændringer på beviserne.

Det er uden betydning for beskatningen, om udlodningerne hidrører fra den ene eller anden type bevisudstedende investeringsforening.

PAL's udbyttebegreb har ikke et mindre omfang end den almindelige indkomstskattelovgivnings udbyttebegreb. I sjældne tilfælde er den almindelige indkomstskattepligtige udlodning større end den faktiske udlodning. Det er tilfældet, når den såkaldte minimumsudlodning, som oplyses gennem værdipapircentralen er større end den faktiske udlodning. I disse tilfælde forhøjes primoværdien af beviserne med differencen. Herved undgås dobbeltbeskatning.

Særligt om andele i kontoførende investeringsforeninger (PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 13)

Opsparing i en ordning, kan være indskudt i en andel i en kontoførende investeringsforening eller i en afdeling af en sådan forening

Medlemmet i en kontoførende investeringsforening beskattes af den andel af foreningens indtægter og udgifter, der svarer til den ejerandel, som er knyttet til indskuddet.

Opgørelsen foregår efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger (lovbekendtgørelse nr. 1837 af 21. september 2021), se PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 13, hvor det bestemmes, at den nævnte lov finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at foreningen opgør sine indtægter og udgifter efter PAL-reglerne, og at det enkelte medlem derefter beskattes af den andel, der svarer til den ejerandel, der er knyttet til indskuddet.

Reglen i lov om beskatning af kontoførende investeringsforeninger, der vedrører realisationsprincippet, finder ikke anvendelse.

Ved et medlems indtræden og udtræden har foreningen omkostninger i forbindelse med køb eller salg af værdipapirer. § 6 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger regulerer, hvordan omkostningerne lægges til eller fradrages anskaffelsessummer og afståelsessummer ved køb eller salg af disse værdipapirer.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.