C.E.3.2.2.3 Obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne i dødsboskatteloven om obligatorisk oplysningsskema og afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Boets frist for at afgive oplysninger ved obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
- Regler for dødsfald før 2010.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer.
Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Regel
Dødsboet skal altid aflevere oplysningsskema for mellemperioden, og Skattestyrelsen beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for mellemperioden, når
- afdøde brugte
- virksomhedsordningen eller
- kapitalafkastordningen
ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, og opsparet overskud eller henlæggelse til konjunkturudligning overstiger et grundbeløb - se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5, nr. 1 og 2
- den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, og dødsboet kræver et beløb beskattet hos den længstlevende ægtefælle - se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5, nr. 3
- afdøde i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang har deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den længstlevende ægtefælle, og ægtefællen kræver et beløb beskattet hos afdøde - se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5, nr. 4
- afdøde har indskud på
- etableringskonto eller
- iværksætterkonto
der ikke er brugt ved dødsfaldet, og som en længstlevende ægtefælle ikke overtager med succession - se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5, nr. 5.
Grundbeløbet i DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5, nr. 1 og 2, der henviser til henholdsvis DBSL (dødsboskatteloven) § 10, stk. 1 og DBSL (dødsboskatteloven) § 11 stk. 1, udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og som efter PSL (personskatteloven) § 20. Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) §§ 10, stk. 1 og 11, stk. 1, er reguleret til for dødsåret.
Bemærk
Reglen gælder også for et insolvent skiftet dødsbo, der ændrer sig til solvent skifte. Se afsnit C.E.3.6.4 Når dødsboet ændrer status fra insolvent til solvent dødsbo om dødsboer, der ændrer status fra insolvent til solvent dødsbo.
Se også
Se også afsnit
- C.E.12.1.1.2.1 om obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen
- C.E.12.1.2.2.1 om obligatorisk afsluttende skatteansættelse, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
- C.E.3.2.3.2.2.3 om særlige regler, når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden
- C.E.11.1.1.1 om obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, når afdøde har indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der ikke er brugt ved dødsfaldet
- C.E.3.2.3 om hvordan indkomst i mellemperioden skal opgøres
- C.E.3.2.7 om ophævelse af beskatningen i mellemperioden.
Boets frist for at afgive oplysninger ved obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
Når dødsboet skal afgive oplysninger efter reglerne om obligatorisk afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, skal dødsboet aflevere oplysningsskemaet til Skattestyrelsen senest samtidig med, at boopgørelsen indsendes. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 7, 1. pkt.
Den længstlevende ægtefælle kræver et beløb beskattet hos afdøde
Når boopgørelsen sendes ind, før den længstlevende ægtefælle selv afgiver oplysninger for dødsåret, betyder det:
- Den længstlevende ægtefælle skal beslutte, om et beløb skal overføres til beskatning i mellemperioden, når boopgørelsen sendes ind.
- Beslutningen kan altså ikke vente til tidspunktet, hvor den længstlevende ægtefælle selv afgiver oplysninger.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 5, nr. 4.
Se også
Se afsnit C.E.3.5.2.2.2.2 Når en ægtefælle har ydet arbejdsindsats i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden om beskatningen af den længstlevende ægtefælle.
Bemærk
Når dødsboet skiftes som forenklet privat skifte efter DSL (dødsboskifteloven) § 33, skal dødsboet ikke indsende boopgørelse. Oplysningsskemaet skal afleveres til Skattestyrelsen senest seks måneder efter dødsfaldet. Hvis dødsboets behandlingsmåde afgøres senere end fire måneder efter dødsfaldet, skal oplysningsskemaet dog først sendes til Skattestyrelsen senest to måneder efter, at afgørelsen er truffet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 13, stk. 7, 2. pkt.
Regler for dødsfald før 2010
Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når dødsfaldet er sket før 2010:
Hvis dødsfaldet er sket... | Så er... |
før 2010 |
|
før 1. juli 2008 |
|
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil