C.E.3.1.3.2.4 Afgrænsning af dødsboernes indkomst når begge ægtefæller dør samtidigt
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboernes indkomst afgrænses, når begge ægtefæller dør samtidigt.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor ægtefæller dør samtidigt, uden at det kan konstateres, om en af ægtefællerne har overlevet den anden.
Regel
Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 1.
Der er to dødsboer hvert bestående af den pågældende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 7.
Det betyder, at der kan opstå i alt 4 dødsboer, nemlig hver ægtefælles
- andel af hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje
- eget særeje.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og særeje.
Bemærk
Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboets afståelse af aktiver og afvikling af passiver.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil