C.E.1.5 Proklama
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om proklama i forbindelse med dødsbobeskatning.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af proklama.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter alle dødsboer bortset fra boudlægsboer efter DSL (dødsboskifteloven) § 18.
Hovedregel
Dødsboet skal sætte proklama i Statstidende.
Se DSL (dødsboskifteloven) kapitel 20 om, hvilke oplysninger om afdøde mv. der skal fremgå af proklamaet.
Skattestyrelsen skal anmelde sit krav på tilgodehavender hos afdøde
- inden 8 uger efter den dag, proklamaet har været i Statstidende
- til den person, som proklamaet har bestemt.
Når et krav på tilgodehavende ikke er anmeldt rettidigt, bortfalder retten til dækning i dødsboet. Se DSL (dødsboskifteloven) § 83, stk. 1.
►Bemærk
Lov nr. 697 af 24. maj 2022 indfører en digital skifteportal, hvor krav i dødsboer skal anmeldes. Skifteportalen forventes at blive taget i brug i andet halvår 2022. ◄
Se også
Se afsnit G.A.3.1.9 Dødsboer og dødsboskifte om dødsboer og dødsboskifte.
Hvilke skatter er omfattet af proklama?
Skatter, der er opgjort på skat.dk/tastselv på den dag, hvor proklama er i Statstidende, er omfattet af proklama.
Det er fx
- forfaldne ikke betalte B-skatter
- opgjorte ikke betalte restskatter for tidligere år, bortset fra restskat, der er indregnet i dødsårets forskudsskat
- skatter, hvor der er ydet henstand med betaling, herunder også renter af henstandsbeløb - se SKM2001.433.ØLR.
Bemærk
Når dødsfaldet sker sidst på året, kan en restskat for indkomståret før dødsåret være indregnet i forskudsansættelsen for året efter dødsåret. På et tidspunkt vil en sådan restskat komme til direkte opkrævning. Er restskatten ikke anmeldt inden anmeldelsesfristen udløb, og kommer kravet om direkte betaling først dødsboet i hænde efter anmeldelsesfristens udløb, bortfalder Skattestyrelsens krav på betaling.
Undtagelse
Krav på skatter og afgifter er ikke omfattet af proklama, når det er bestemt i anden lovgivning. Se DSL (dødsboskifteloven) § 83, stk. 2, nr. 4.
Dødsboskatteloven indeholder i DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 5, en regel om skatter, der ikke er omfattet af proklama. Det bestemmes heri, at skattekrav ikke omfattes af et proklama udstedt efter reglerne i kapitel 20 i DSL (dødsboskifteloven), medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog omfattes restskatter mv., der er overført til dødsåret efter KSL (kildeskatteloven) § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt proklama.
Hvilke skatter er ikke omfattet af proklama?
De skatter, der ikke er opgjort på den dag, hvor proklama er i Statstidende, er fx
- restskatter som følge af en afsluttende skatteansættelse for mellemperioden
- dødsboskat for et skiftet dødsbo, der ikke er skattefritaget
- restskat for indkomståret før dødsåret, når afdøde har betalt for lidt i skat, fordi oplysningsskemaet er indleveret efter dagen, hvor proklama er i Statstidende, og restskatten derfor ikke er opgjort
- restskatter for både indkomståret før dødsåret og tidligere indkomstår, når skatteansættelsen skal rettes på grund af fejl i de oplyste beløb
- restskatter indregnet i dødsårets forskudsskatter.
Restskatter omfattet af c. og d. er i stedet for omfattet af reglerne om efterbetaling af for lidt betalt skat. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 2.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
SKM2001.433.ØLR | Rentekrav var prækluderet, da
|
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil