Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.E.12.1.1.4.1 Generelle regler om succession i virksomhedsordningen efter VSL afsnit I

Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for en udlodningsmodtagers muligheder for at succedere ved udlodning fra dødsboet, når

  • afdødes virksomhed har været beskattet efter virksomhedsordningen i VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Betingelser.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning og af succession.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der ved udlodning fra dødsboet overtager

  • afdødes eller
  • den længstlevende ægtefælles

opsparing efter virksomhedsordningen i VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Regel

Den, der overtager en virksomhed, hvor afdøde eller dennes ægtefælle har brugt virksomhedsordningen i indkomståret forud for dødsåret, kan overtage opsparet overskud. Opsparet overskud kan overtages med den størrelse, det har ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Når opsparet overskud overtages med succession betyder det, at tidligere betalte virksomhedsskatter, der vedrører overtaget opsparet overskud, også anses for betalt af den, der overtager opsparet overskud.

Den, der overtager en del af en erhvervsvirksomhed, kan kun overtage en forholdsmæssig del af opsparet overskud. Det vil sige, at overtager flere udlodningsmodtagere virksomheden i sameje, kan de overtage opsparet overskud i samme forhold, som de overtager virksomheden.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 2.

Se også

Se afsnit

  • C.E.12.1.1.4.2 om, hvilken personkreds der kan succedere i fuldt omfang
  • C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.1.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.1.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet.

Bemærk

Der kan også ske udlodning med succession i opsparet overskud, selvom

  • dødsboet er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6
  • virksomheden i øvrigt ikke overtages med succession i fortjeneste på aktiverne - fx en ejendom, hvor der er tvungen beskatning af en fortjeneste efter DBSL (dødsboskatteloven) § 29, stk. 2.

Den, der overtager virksomheden eller en del af den, kan vælge

  • ikke at overtage nogen del af opsparet overskud
  • kun at overtage en del af opsparet overskud.

Den del af det opsparede overskud, der ikke overtages på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår, skal beskattes i dødsboet efter reglerne i DBSL (dødsboskatteloven)

  • § 10, hvis dødsboet er skattefritaget eller
  • § 24, hvis dødsboet ikke er skattefritaget.

Betingelser

Kun fysiske personer kan overtage opsparet overskud med succession. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 36, stk. 1.

Det er en forudsætning for at overtage opsparet overskud, at modtageren selv opfylder kravene i VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 2, 4. pkt.

Det vil bl.a. sige, at modtageren er skattepligtig her i landet - herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst - af den virksomhed, som det opsparede overskud knytter sig til. En udenlandsk udlodningsmodtager kan kun overtage opsparet overskud knyttet til et fast driftssted, der ligger her i landet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 38.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.