C.D.11.9.5 OECD's annex til kapitel VIII
I annex til TPG kap. VIII er der 5 eksempler, der illustrerer, at det kun er i de tilfælde, hvor CCA deltagernes bidrag er baseret på armslængde værdier, og som svarer til hver af deltagernes forventede fordele ved CCA'en, at CCA'en vil have en resultatfordeling, der er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Det skal bemærkes, at der er tale om forenklede eksempler.
Som hovedregel vil det ikke være muligt at beregne deltagernes bidrag, baseret på deltagernes afholdte omkostninger. Dette gælder særligt bidrag, der ikke kan anses for interne serviceydelser med lav værdi. Når der er forskel på den økonomiske værdi af deltagernes bidrag, skal der foretages kontante udligningsbetalinger (balancing payment), for at deltagernes samlede bidrag afspejler deres forventede fordele ved CCA'en.
Til illustration af ovennævnte gennemgås eksempel 4 og 5 fra annex til TPG kap. VIII:
Eksempel 4
Selskab A og selskab B er koncernselskaber, der har besluttet at indgå i en udviklings CCA omhandlende en immateriel rettighed. De forventer at opnå et stort overskud fra CCA'en, idet dette baseres på en videreudvikling af selskab B's eksisterende immaterielle rettigheder, herunder selskab B's viden og erfaring fra dygtige forsknings- og udviklingsmedarbejdere. Selskab A's medarbejdere udfører de funktioner, der forventes af en deltager i en udviklings CCA, der får retten til at anvende den immaterielle rettighed i et geografisk område. Ligesom selskab A skal udføre funktionerne forbundet med at udøve kontrol over dets risici (det vil ske i henhold til TPG 8.14 - 8.18). Det forventes, at det vil tage 5 år, før den immaterielle rettighed omfattet af udviklings CCA'en er klar til at blive anvendt kommercielt, og hvis den bliver succesfuld, forventes dette at kunne opretholde en værdi i 10 år.
I henhold til udviklings CCA'en skal selskab A betale en del af udviklingen af den immaterielle rettighed, hvor selskab A's andel af udviklingsomkostningerne forventes at være 100 mio. USD pr. år i 5 år. Selskab A vil udføre aktiviteterne forbundet med udvikling, vedligeholdelse og kommerciel anvendelse af den immaterielle rettighed i alle lande på nær land B.
Selskab B bidrager med videreudviklingen af eksisterende immaterielle rettigheder og bibeholder retten til at anvende den immaterielle rettighed i land B. Værdien af selskab B's indskud og bidrag, for udførelse af selskab B's aktiviteter og dets eksisterende immaterielle rettigheder, skal fastsættes i overensstemmelse med TPG kapitel VI og beregnes som den forventede værdi af den immaterielle rettighed, der udvikles i CCA'en, fratrukket værdien af selskab A's udviklingsomkostninger.
Det forventes, at den immaterielle rettighed, der udvikles under CCA'en, har et samlet overskud på 550 mio. USD i hvert af årene 6 - 15. Udviklings CCA'en giver selskab B den eksklusive ret til kommercielt at anvende rettigheden i land B. Der forventes et årligt overskud på 220 mio. USD i hvert af årene 6-15. Tilsvarende giver udviklings CCA'en selskab A den eksklusive ret til kommercielt at anvende den immaterielle rettighed i resten af verden, svarende til et forventet overskud på 330 mio. USD i hvert af årene 6-15.
Når dette sammenholdes med de realistiske alternativer for selskab A og B, svarer det til at værdien af selskab A´s bidrag til udvikling af den immaterielle rettighed, skal aflønnes med et risikojusteret afkast i årene 6-15. I eksemplet er selskab A's risikojusterede afkast fastsat til 110 mio. USD i hvert af årene 6-15. Da selskab A's forventede årlige overskud i hvert af årene 6-15 (330 mio. USD) er større end det årlige risikojusterede afkast (110 mio. USD), skal selskab A betale den årlige forskel til selskab B. De kontante udligningsbetalinger til selskab B er for brug af eksisterende immaterielle rettigheder, der blev indskudt af selskab B i CCA'en. I eksemplet skal selskab A for hvert af årene 6-15, betale 220 mio. USD i udligningsbetalinger til selskab B.
Eksempel 5
Forholdene er som i eksempel 4 ovenfor, der er dog den store forskel, at funktionsanalysen viser at selskab A ikke har kapacitet til at træffe beslutninger om at håndtere de risici, som udviklings CCA'en omfatter, ligesom det ikke kan beslutte hvordan og i hvilken grad, det skal reagere på risici omfattet af CCA'en. Selskab A har heller ikke kapacitet til at håndtere, vurdere eller træffe beslutninger om aktiviteter, der udføres af andre på dets vegne. Selskab A kan derfor ikke kontrollere de risici, som det har i henhold til udviklings CCA'en (der er omtalt i TPG 8.15). Selskab A kan derfor ikke være deltager i udviklings CCA'en, og aftalens vilkår afspejler ikke selskabernes faktiske forhold og adfærd.
Se også
TPG 6.60 - 6.60 og 8.14 - 8.18.
Risikostyring og kontrol over risiko (C.D.11.3.1.2.2).
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil