C.D.11.13.1.3.1 Formkrav til transfer pricing-dokumentation
Den skattepligtige og koncernen hvori den skattepligtige indgår, skal hvert år udfærdige en skriftlig transfer pricing dokumentation, hvori koncernen, virksomheden og de kontrollerede transaktioner og forbindelser beskrives.
Efter bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (TP-dokumentationsbekendtgørelsen) skal dokumentationen bestå af
- en fællesdokumentation som beskriver koncernen, og
- en landespecifik dokumentation som beskriver den dokumentationspligtige virksomhed og de kontrollerede transaktioner.
Alle punkter og underpunkter, der er nævnt i TP-dokumentationsbekendtgørelsen §§ 4 og 5, skal medtages i fællesdokumentationen og den landespecifikke dokumentation.
Har virksomheden ikke de i punkterne anførte typer af aktiviteter, aftaler, transaktioner mv., skal det positivt anføres under det pågældende punkt i dokumentationen, at virksomheden ikke har sådanne aktiviteter, aftaler, transaktioner mv.
Dokumentationen skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på tidspunktet hvor oplysningsskemaet skal indgives til told- og skatteforvaltningen. Se SKL (skattekontrolloven) § 39, stk. 3.
Fællesdokumentationen og den landespecifikke dokumentation skal tilsammen kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Se TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 2.
I forbindelse med en skattekontrol kan Skattestyrelsen anmode om supplerende oplysninger og materiale, herunder oplysninger og materiale til uddybning og kontrol af de oplysninger, beskrivelser og analyser, som gives i fællesdokumentationen og den landespecifikke dokumentation. Se TP-dokumentationsbekendtgørelsen §§ 6 og 7.
Bemærk
De krav som bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 stiller til indholdet af transfer pricing-dokumentationen for de omfattede kontrollerede transaktioner, er identiske med kravene i den hidtidige bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 og den tidligere bekendtgørelse nr. 401 af 28. april 2016.
Sprogkrav
Alt dokumentationsmateriale kan udarbejdes på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk.
Oplysninger og materiale som Skattestyrelsen kan kræve udleveret i løbet af en skattekontrol, kan Skattestyrelsen kræve oversat, hvis oplysningerne og materialet ikke foreligger på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk.
Skattestyrelsen stiller ikke automatisk krav om oversættelse, men kan kræve dokumenter oversat, hvis det konkret anses for at være nødvendigt.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil