C.C.6.8.6 Afskrivning på udbytteretter
Indhold
Dette afsnit handler om afskrivning på en udbytteret, hvor det er aftalt, at erhvervelsen skal være finansieret med løbende ydelser efter LL (ligningsloven) § 12 B.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Undtagelsen.
Hovedregel
Ved anskaffelse af goodwill og andre immaterielle rettigheder, herunder en udbytteret, kan erhververen foretage skattemæssige afskrivninger på det erhvervede formuegode. Se AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2, 1. pkt.
Erhververen kan fra og med det indkomstår, hvor der er indgået endelig aftale om overdragelsen, som hovedregel afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med 1/7 årligt. Se AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2.
Rettigheder,
- der er beskyttet af anden lovgivning, og
- som er erhvervet den 1. januar 1999 eller senere, og
- hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år,
kan dog afskrives med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.
Se også
Se afsnit C.C.2.4.5.2 Afskrivning på goodwill og andre immaterielle rettigheder om afskrivning på goodwill og andre immaterielle rettigheder.
Undtagelsen
Erhververen af en udbytteret kan ikke afskrive på anskaffelsessummen, når erhververen er identisk med yderen af en løbende ydelse, dvs. når afståelsen/erhvervelsen er omfattet af bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 7. Se AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2, 3. pkt.
Praksis efter den tidligere LL (ligningsloven) § 16 F, stk. 2, som er ophævet og afløst af AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2, gav yderen af den løbende ydelse ret til i et vist omfang at afskrive på en afløsningssum, der blev betalt til modtageren af ydelsen, for at bringe udbytteretten til ophør. Denne adgang er der ikke grundlag for at opretholde, da LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 7, nu regulerer den skattemæssige behandling af yderen i den situation, hvor den løbende ydelse ophører ved, at der betales en afløsningssum.
I AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, er indsat en bestemmelse om, at AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke kan bruges ved salg eller opgivelse af en udbytteret, hvor beskatning sker efter LL (ligningsloven) § 12 B, stk. 6.
Baggrunden for dette er, at der i LL (ligningsloven) § 12 B er fastsat regler, der regulerer beskatningen ved de oprindelige parters afståelse af en løbende ydelse. Disse regler hænger sammen med bestemmelsens regler om opgørelse af saldo mv., hvorefter det af yderen betalte og kontantomregnede vederlag fragår yderens saldo.
Senere erhververes afståelse af udbytteretter er derimod fortsat omfattet af AL (afskrivningsloven) § 40, ligesom en sådan erhverver, kan afskrive efter hovedreglen i AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 2.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil