Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.C.2.5.3.2.7 Overdragelse af formuegoder, bortset fra i sædvanlige handelsforhold, aftaletidspunktet

Indhold

Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt overdragelsessummer ved overdragelser uden for sædvanlige handelsforhold beskattes hos modtageren.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse: Betingede overdragelser
  • Overdragelse af fast ejendom
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ved overdragelse af formuegoder, bortset fra i sædvanlige handelsforhold, er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende for beskatningstidspunktet, fordi ejendomsretten overgår til køber ved aftalen.

Dette gælder også, selvom tidspunktet for opfyldelse af aftalen først indtræder senere.

Undtagelse: Betingede overdragelser

Overdragelsen kan være gjort betinget på en sådan måde, at beskatningstidspunktet udskydes. Se afsnit C.C.2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser om suspensive betingelser.

Overdragelse af fast ejendom

Se afsnit C.H.2.1.7 Tidspunktet for erhvervelsen og afståelsen af fast ejendom om tidspunktet for overdragelse af fast ejendom og om suspensive betingelser i den forbindelse.

Se også

Se også afsnit C.C.6.4.2.1 Andre immaterielle rettigheder om LL (ligningsloven) § 27 A om vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder samt knowhow.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TFS 1998, 650 ØLD

Der blev ikke ført bevis for, at der mundtligt var indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af en fast ejendom, før det betingede skøde blev underskrevet.

Byretsdomme

SKM2013.170.BR

Retten fandt, at goodwill var overdraget i det år, hvor der var indgået endelig og bindende aftale om overdragelse af den virksomhed, som goodwillen knyttede sig til.

Skatteyderen, som selv oprindeligt havde selvangivet indtægten i dette år, havde ikke løftet bevisbyrden for, at det ikke var i overensstemmelse med det faktiske.

Skatterådet

SKM2009.122.SR

Skatterådet fandt, at en andelsforenings udbetaling af bonus og forrentning af indskudskapital (reelt udbytte) først skulle beskattes hos modtagerne i det år, hvor størrelsen blev vedtaget på generalforsamlingen.

Beskatning af avance ved salg af indskud til anden andelshaver skulle ske i det år, hvor der blev indgået aftale om videresalg.

SKM2007.450.SR

Betalingsrettigheder og mælkekvoter blev anset for anskaffet i 2006, hvor bindende aftale om overdragelse var indgået.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.