Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.C.2.4.3.9 Fraflytning, død og konkurs, ophør mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan der skal ske efterbeskatning af forskudsafskrivninger i forbindelse med ophør af skattepligten til Danmark, død og konkurs, samt ophør og salg af virksomhed.

Afsnittet indeholder:

  • Ophør af skattepligt til Danmark
  • Død og konkurs
  • Ophør og salg af virksomhed.

Ophør af skattepligt til Danmark

Reglerne om efterbeskatning gælder tilsvarende, hvis skattepligten til Danmark ophører af en anden grund end skatteyderens død. Se AL (afskrivningsloven) § 34, stk. 3.

Efterbeskatning skal også ske ved ophør af

  • fuld skattepligt til Danmark
  • begrænset skattepligt efter at have drevet erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i Danmark.

Når en person eller et selskab mv. bliver hjemmehørende uden for Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den fremmede stat, sidestilles dette med ophør af skattepligt. Se AL (afskrivningsloven) § 34, stk. 3, 2. pkt.

Tilfælde hvor der ikke skal ske efterbeskatning

Hvis en person eller et selskab mv. eller en fond overgår fra fuld skattepligt til begrænset skattepligt, skal der ikke ske efterbeskatning af forskudsafskrivninger, hvis det eller de aktiver, der er forskudsafskrevet på knyttes til et fast driftssted i Danmark.

Personer, selskaber mv. og fonde, der er fuldt skattepligtige i Danmark, men som efter en dobbeltdomicilklausul i en dobbeltbeskatningsaftale bliver anset for at være hjemmehørende i udlandet, vil heller ikke blive efterbeskattet, hvis forskudsafskrivningerne vedrører aktiver, der er tilknyttet et fast driftssted i Danmark. Det skyldes, at Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil have beskatningsretten til indtægter fra et fast driftssted her i landet.

Tilfælde hvor der skal ske efterbeskatning

Der skal ske efterbeskatning af forskudsafskrivningerne, når skattepligt mv. ophører, inden forudsætningerne for forskudsafskrivning er opfyldt. Det vil sige, når der ved ophøret af skattepligten mv. stadig er et forskudsafskrivningsgrundlag tilbage.

Død og konkurs

Reglerne i AL (afskrivningsloven) § 35, stk. 1 og 3 vedrører de tilfælde, hvor skatteyderen dør eller går konkurs, inden forudsætningerne for forskudsafskrivning er opfyldt fuldt ud, det vil sige, at hele forskudsafskrivningsgrundlaget eller en del af det stadig er tilbage.

Beregningsmetoden for de forhøjelser, der skal ske, adskiller sig fra metoden for efterbeskatning, der er gennemgået i afsnit C.C.2.4.3.7 Hvis forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Efterbeskatning "Hvis forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Efterbeskatning", ved, at forhøjelse i tilfælde af død og konkurs skal ske for de indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet og ikke som efter AL (afskrivningsloven) § 34 i det indkomstår, hvori det viser sig, at forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke er opfyldt.

Forældelse

Skattekravet bliver ikke forældet efter forældelsesloven, selvom der går mere end tre år fra det år, hvori forskudsafskrivningerne er foretaget. Se om forældelse af skattekravet i TfS 1997,755 ØLK.

Dødsboer. Succession

Der skal ikke ske efterregulering i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens regler om succession. Se AL (afskrivningsloven) § 35, stk. 3.

Ophør og salg af virksomhed

Reglerne ovenfor om tilfælde hvor skatteyderen dør eller går konkurs, inden forudsætningerne for forskudsafskrivning er opfyldt fuldt ud, gælder tilsvarende i tilfælde, hvor der sker ophør eller salg af en virksomhed, inden forudsætningerne for forskudsafskrivning er opfyldt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.