Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.C.2.4.3.3 Begyndelse med og afslutning af forskudsafskrivninger

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår forskudsafskrivning kan begynde og skal afsluttes.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel: Tre år
  • Undtagelse: Særligt om udlejningsaktiver for selskaber mv..

Hovedregel: Tre år

Forskudsafskrivning kan foretages første gang ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for bestillings- eller planlægningsåret og sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Se AL (afskrivningsloven) § 30, stk. 1, 1. pkt.

Der kan kun forskudsafskrives på aktiver, der endnu ikke er blevet afskrivningsberettigede efter AL (afskrivningsloven) § 3 ved udløbet af det aktuelle indkomstår. Se AL (afskrivningsloven) § 30, stk. 2.

Driftsmidler og skibe anses for at være anskaffet - og dermed afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens kapitel 2 - når de er leveret til en igangværende virksomhed og bestemt til at indgå i virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant omfang, at de kan indgå i driften. Se AL (afskrivningsloven) § 3.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.2.2 Anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver "Anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver", hvor der står mere om AL (afskrivningsloven) § 3.

Undtagelse: Særligt om udlejningsaktiver for selskaber mv.

Selskaber og foreninger, der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan først forskudsafskrive på aktiver, der er bestemt til udlejning, i året efter bestillings - eller planlægningsåret. Se AL (afskrivningsloven) § 30, stk. 1, 2. pkt. Denne særregel om udskydelse af førsteårs afskrivninger vedrører kun begyndelsestidspunktet for forskudsafskrivningerne. For disse aktiver gælder der den samme regel om afslutningstidspunktet for forskudsafskrivningerne, som gælder for andre aktiver, der kan forskudsafskrives på. Se ovenfor i afsnittet "Hovedregel: Tre år".

Hvis der er indgået aftale om overdragelse af et udlejningsdriftsmiddel, som der kan forskudsafskrives på, kan der ske saldoafskrivning i leveringsåret, når levering er sket i det følgende indkomstår.

Dispensation

Skattestyrelsen kan dispensere for anvendelsen af AL (afskrivningsloven) § 30, stk. 1, 2. pkt., jf. AL (afskrivningsloven) § 30, stk. 1, sidste pkt.

Virkningen af dispensationen er, at hovedreglen i AL (afskrivningsloven) § 30, stk. 1, 1. pkt. gælder, sådan at der kan forskudsafskrives i bestillings - eller planlægningsåret.

Dispensationsreglen svarer til dispensationsreglen i AL (afskrivningsloven) § 5, stk. 6. Se afsnit C.C.2.4.2.4.1.2 Selskabers udlejningsdriftmidler med udskudt tidspunkt for afskrivning "Selskabers udlejningsdriftsmidler med udskudt tidspunkt for afskrivning".

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.