Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Hvordan forholder man sig til en negativ saldo i forbindelse med afskrivning? Kan fristen for udligning af en negativ saldo i forbindelse med afskrivning forlænges?

C.C.2.4.2.4.2.4 Negativ saldo

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om, hvordan en negativ saldo skal behandles, hvis saldoen ikke udlignes, eller saldoen er blevet mindre eller større. Desuden omtales muligheden for at få forlænget fristen for udligning af en negativ saldo.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvis saldoen ikke udlignes
  • Hvis saldoen er blevet mindre
  • Hvis saldoen er blevet større
  • Fristforlængelse for udligning af negativ saldo.

Regel

De beløb, der skal fragå i saldoværdien som følge af salg mv. efter AL (afskrivningsloven) § 5, stk. 2, kan være så store, at saldoværdien bliver negativ. Hvis der afhændes driftsmidler mv. på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ, bliver den negative saldo forøget med de modtagne salgssummer. Hvis der bliver anskaffet driftsmidler, mens saldoværdien er negativ, formindskes den negative saldo eller udlignes helt med anskaffelsessummerne. Se AL (afskrivningsloven) § 8.

En negativ saldoværdi betyder, at der er en skattepligtig fortjeneste på driftsmidler mv. Den negative saldo kan udlignes ved at tage beløbet til indtægt i det indkomstår, hvori den negative saldo er opstået (år 1), sådan at saldoen bliver nul.

Hvis saldoen ikke udlignes

Hvis den negative saldo ikke udlignes, bliver den overført til det næste indkomstår (år 2), hvori den kan udlignes ved anskaffelser i dette indkomstår. Se AL (afskrivningsloven) § 8, stk. 1. Hvis saldoen ikke udlignes i år 2, skal den tages til indtægt i dette år.

Hvis saldoen er blevet mindre

Hvis den negative saldo er formindsket ved udgangen af det år, hvori den skal indtægtsføres (år 2), skal der indtægtsføres et beløb, sådan, at saldoen bliver nul.

Eksempel

År 1

Saldo ved årets begyndelse (positiv)

500.000 kr.

Salgssum for solgte driftsmidler

÷750.000 kr.

÷250.000 kr

Anskaffelsessum for årets anskaffelser

70.000 kr.

Saldoværdi ved slutningen af året (negativ)

÷ 180.000 kr.

Saldoværdi ved slutningen af året overføres til begyndelsen af år 2

÷ 180.000 kr.

År 2

Salgssum for solgte driftsmidler

10.000 kr.

÷190.000 kr.

Anskaffelsessum for årets anskaffelser

40.000 kr.

Saldoværdi i slutningen af året (negativ)

÷ 150.000 kr.

150.000 kr. indtægtsføres i år 2.

Hvis saldoen er blevet større

Hvis den negative saldo er blevet forøget ved udgangen af år 2, er det kun den negative saldo, der var ved udgangen af år 1, som skal indtægtsføres i år 2. Resten af det negative beløb kan overføres til år 3. Se TfS 1986, 448 DEP (Skat 1986.8.520).

Fristforlængelse for udligning af negativ saldo

Skattestyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fristen for udligning af en negativ saldo forlænges. Se AL (afskrivningsloven) § 8, stk. 2.

Skattestyrelsen kan give tilladelse til, at fristen for udligning af en negativ saldo forlænges, fx når der er indgået en aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af fristen efter AL (afskrivningsloven) § 8, stk. 1, se ovenfor. Anskaffelse af disse aktiver kan udligne den negative saldo. Det er en betingelse, at aktiverne på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter fristens udløb, og at skatteyderen ikke har kunnet forudse eller forhindre en overskridelse af fristen. En tilladelse kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for det skattekrav, der vil opstå, hvis den negative saldo må tages til indtægt ved fristens udløb.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.