Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglen om anvendelse af handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum for minoritetsaktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad er betingelserne for, at skatteyderen kan anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum?
• For hvilke aktier kan handelsværdien den 19. maj 1993 anvendes som anskaffelsessum?
• Hvordan foretages værdiansættelsen?

Regel

Følgende personer kan normalt anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 som anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum:

• Personer der ikke var hovedaktionærer i selskabet den 18. maj 1993 
• Personer der ikke havde været hovedaktionærer inden for de seneste fem år forud for denne dato.

Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4.

Reglen gælder dog ikke for næringsaktier.

Se definitionen på hovedaktionæraktier i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 samt afsnit C.B.2.1.3.2.4 Hovedaktionærer.

Valget skal træffes samlet for alle skatteyderens aktier i hvert selskab. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4.

Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter tabsfradragsbegrænsning.

Baggrunden for reglen er, at gevinst og tab på aktier før den 19. maj 1993 normalt var skattefri, når aktierne ikke var nærings- eller hovedaktionæraktier, og skatteyderen havde ejet aktierne i tre år eller mere. Reglen sikrer, at gevinst, der er optjent i tiden frem til den 19. maj 1993, fortsat er skattefri, og at tab, der er opstået i tiden frem til den 19. maj 1993, ikke kan fradrages.

Opfylder aktierne betingelserne om skattefrihed for børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, der er erhvervet før den 1. januar 2006, er gevinst og tab skattefri. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44 samt afsnit C.B.2.2.3.1.1 Børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen, erhvervet før den 1. januar 2006.

Er der tildelt en syntetisk indgangsværdi som følge af overskridelse af 100.000 kr.s grænsen for børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, kan eller skal denne værdi anvendes som anskaffelsessum. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 1, og afsnit C.B.2.2.3.1.2 Børsnoterede aktier, hvor der er tildelt syntetisk indgangsværdi.

Hvad er betingelserne for, at skatteyderen kan anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum?

Handelsværdien den 19. maj 1993 kan kun anvendes som anskaffelsessum, hvis disse betingelser alle er opfyldt:

• Skatteyderen var ikke hovedaktionær i det pågældende selskab den 18. maj 1993 og havde heller ikke været hovedaktionær i selskabet inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.
• Gevinst og tab behandles efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 12-14.
• Aktierne er erhvervet før den 19. maj 1993. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4.

For hvilke aktier kan handelsværdien den 19. maj 1993 anvendes som anskaffelsessum?

Aktier, hvor handelsværdien den 19. maj 1993 kan anvendes som anskaffelsessum

Handelsværdien den 19. maj 1993 kan anvendes som anskaffelsessum for følgende aktier mv.:

• Aktier og anparter, der ikke var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993 og som ikke havde været hovedaktionæraktier inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4. Det er uden betydning, om aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked eller ej (tidligere om aktierne var børsnoterede eller unoterede).
• Aktierne var ikke næringsaktier den 18. maj 1993 og ville ikke have været omfattet af reglerne i § 2 a eller 2 c i den dagældende aktieavancebeskatningslov ved et salg den 18. maj 1993.
• Visse investeringsbeviser (tidligere investeringsforeningsbeviser). Se afsnit C.B.4.4 Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber og C.B.4.5 Personers gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Aktier, hvor handelsværdien den 19. maj 1993 ikke kan anvendes som anskaffelsessum

Handelsværdien den 19. maj 1993 kan ikke anvendes som anskaffelsessum for følgende aktier mv:

• Aktier, der var hovedaktionæraktier den 18. maj 1993 eller som havde været hovedaktionæraktier inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4, samt § 6 i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992).
• Næringsaktier, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet af § 3 i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4.
• Aktier i visse udenlandske finansielle selskaber, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet af § 2 a i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4.
• Aktier, erhvervet for lånte midler, der ved et salg den 18. maj 1993 havde været omfattet § 2 c i den dagældende aktieavancebeskatningslov (lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992). Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 46, stk. 4.

Hvordan foretages værdiansættelsen?

Hvis aktierne var børsnoterede den 19. maj 1993, anvendes børskursen den 19. maj 1993.

Se afsnit C.B.3.5.4.4 Aktier om værdiansættelse af unoterede aktier.

Se afsnit  C.B.2.17 Oversigt over kursværdier den 19. maj 1993, der indeholder en oversigt over kursværdierne pr. 19. maj 1993 for børsnoterede samt visse unoterede aktier og anparter.