C.B.2.14.2.8.4.4 Nedskrivning af henstandssaldoen - ledelsens sæde flyttes til udlandet
Henstandsbeløbet efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 39 A nedskrives også med den skat, som personen har betalt på aktier på beholdningsoversigten som følge af SEL (selskabsskatteloven) § 5, stk. 5, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c. Saldoen nedskrives, når skatten er betalt. Saldoen kan ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 40.
Eksempel
En person er flyttet fra Danmark til Schweiz. Personen havde oprindeligt en henstandssaldo på 28, som alene vedrørte aktier i selskab X. Henstandssaldoen er delvis betalt som følge af udbytteudlodninger fra selskab X, så henstandssaldoen nu er på 21,5. Der er betalt 6,5 af den oprindelig beregnede avanceskat på aktierne i selskabet.
Ledelsens sæde i selskab X flyttes nu til Schweiz. Likvidationsprovenuet ved flytningen af ledelsens sæde er på 100. Udbyttebeskatningen er efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz (fra og med 2011) maksimeret til 15 pct. Beskatningen efter SEL (selskabsskatteloven) § 5, stk. 5, 1, pkt., kan derfor opgøres til 15. Denne beskatning nedbringes efter 2. pkt. i SEL (selskabsskatteloven) § 5, stk. 5, med den betalte skat efter fraflytningsbeskatningsreglerne til (15-6,5) 8,5.
Udbyttebeskatningen på 8,5 nedbringer henstandssaldoen efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) til (21,5-8,5) 13
Se også
Se også afsnit C.D.1.5.1.1 om "Generelle regler om skattepligtens ophør", hvor SEL (selskabsskatteloven) § 5, stk. 5, beskrives.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil