Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.B.2.12 Nedsættelse af anskaffelsessummen som følge af visse skattefri udlodninger i 1996 og 1997

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om nedsættelse af anskaffelsessummen for anparter i et anpartsselskab i visse tilfælde, hvor der i 1996 eller 1997 er sket udlodning af beløb, der ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovbestemmelsens baggrund
  • Hvilke udloddede beløb medfører nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum?

Regel

Den skattemæssige anskaffelsessum for anparter i et anpartsselskab skal nedsættes med visse udloddede beløb, som den skattepligtige ikke har skullet medregne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udlodningen skal være sket i forbindelse med nedsættelse af selskabets anpartskapital, og nedsættelsen skal være anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) i perioden fra 1. juni 1996 og til og med den 30. september 1997. 

Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de anparter, som den skattepligtige fortsat har i behold. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 29, stk. 1.

Lovbestemmelsens baggrund 

Kravet til minimumsstørrelsen af anpartskapitalen i anpartsselskaber blev i 1991 forhøjet fra 80.000 kr. til 200.000 kr. Se lov nr. 886 af 21. december 1991. Lovforslaget herom blev fremsat den 6. december 1991. I 1996 blev kapitalkravet nedsat til 125.000 kr. Se lov nr. 378 af 22. maj 1996. Som følge heraf blev anpartskapitalen i nogle selskaber nedsat, og der skete nogle udlodninger i forbindelse hermed. Da nogle anpartshavere havde indskudt kapital i selskabet uden fradrag blot for at opfylde minimumskravet til størrelsen af anpartskapitalen, blev det samtidigt fastsat, at udlodninger i forbindelse med en efterfølgende nedskrivning af kapitalen skulle være skattefri, når visse betingelser var opfyldt. De udloddede skattefri beløb skulle dog fragå i den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne. Se lov nr. 401 af 22. maj 1996.  

Hvilke udloddede beløb medfører nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum?

Det drejer sig om udloddede beløb, hvor følgende betingelser er opfyldt:

  • Udlodningen skal være sket i forbindelse med nedsættelse af selskabets anpartskapital
  • Selskabets anpartskapital må ikke have oversteget 225.000 kr.
  • Nedsættelsen af selskabets anpartskapital skal være anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) i perioden fra 1. juni 1996 til og med den 30. september 1997.
  • Anpartskapitalen i selskabet skal være forhøjet ved kontantindskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996, eller selskabet skal være stiftet i denne periode. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 29, stk. 1 og 2.

Reglen om skattefrihed for de pågældende udlodninger fandtes i LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 8. Denne lovbestemmelse er ophævet ved § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, da reglen ikke længere har selvstændig betydning.

Skattefriheden omfattede kun den del af det udloddede beløb, der ikke oversteg den nominelle værdi af de annullerede anparter. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 29, stk. 2.

Skattefriheden omfattede ikke udlodninger fra anparter, der var erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej. Skattefriheden omfattede heller ikke tilfælde, hvor kapitalnedsættelsen medførte, at anpartshavernes indflydelse i selskabet blev forrykket, eller tilfælde, hvor det udloddede beløb helt eller delvis var fritaget for udbyttebeskatning efter reglerne om fritagelse for udbyttebeskatning af likvidationsprovenu. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 29, stk. 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.