Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.A.5.17.8.4.6 Aktierne

Indhold

Dette afsnit handler om hvilke aktier, der kan tildeles, for at ordningen er omfattet af LL (ligningsloven) § 7 A. 

Afsnittet indeholder:

  • Reglen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Medarbejderaktier skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier i samme klasse, idet der dog ses bort fra en eventuel pligt til at afstå aktierne til det udstedende selskab til værdien. Selvom den ansatte og selskabet har aftalt, at medarbejderaktierne kun kan sælges tilbage til det udstedende selskab, har dette vilkår ikke den konsekvens, at medarbejderaktieordningen af denne grund ikke kan anses for at opfylde betingelserne for, at den ansatte kan modtage aktierne mv. uden indkomstbeskatning.

For medarbejderordninger etableret den 31. maj 2003 eller senere er det dog efter LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 2, yderligere et krav, at medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse. Hermed er det udelukket at oprette en særlig aktieklasse for medarbejderaktier med en lavere stemmeværdi end de øvrige aktier i selskabet.

I en sag fandt Skatterådet, at kravet i LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 2 sidste punktum, om, at aktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, var opfyldt. De tilbudte favøraktier vil være B-aktier i selskabet og have samme rettigheder som øvrige B-aktier. Se SKM2008.654.SR.

I en anden sag fastslog Skatterådet, at en medarbejderaktieordning, hvor der kun er medarbejdere, der ejer aktier i en B-aktieklasse, ikke udgør en særlig aktieklasse. Skatterådet lægger vægt på, at opdelingen mellem A- og B-aktier har eksisteret i lang tid med henblik på at overholde fundatskravet om, at Fonden skal besidde stemmemajoriteten, samt at visse af disse B-aktier indtil for nylig har været ejet af eksterne aktionærer. Se SKM2010.421.SR.

I en tredje sag godkendte Skatterådet en ordning, hvor der til medarbejderaktierne blev tillagt en indløsningsret. Det var ikke tilfældet for de øvrige aktier i det ikke børsnoterede selskab. Skatterådet fastslog, at der ikke var noget til hinder for, at medarbejderaktierne blev tillagt yderligere rettigheder i forhold til selskabets øvrige aktier. Skatterådet nåede således frem til, at bestemmelsen om at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som de øvrige aktier i samme klasse, og ikke må udgøre en særlig aktieklasse, er til for at sikre, at medarbejderne ikke bliver stillet dårligere end de øvrige aktionærer. Se SKM2010.468.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2010.468.SR

Skatterådet godkendte en ordning, hvor der til medarbejderaktierne blev tillagt en indløsningsret, hvilket ikke var tilfældet for de øvrige aktier i det ikke børsnoterede selskab. Skatterådet fastslog, at der ikke ar noget til hinder for, at medarbejderaktierne blev tillagt yderligere rettigheder i forhold til selskabets øvrige aktier. Skatterådet nåede således frem til, at bestemmelsen om at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som de øvrige aktier i samme klasse, og ikke må udgøre en særlig aktieklasse, er til for at sikre, at medarbejderne ikke bliver stillet dårligere end de øvrige aktionærer.

 

SKM2010.421.SR

Skatterådet fandt, at en medarbejderaktieordning, hvor det kun var medarbejdere, der ejede aktier i en B-aktieklasse, ikke udgjorde en særlig aktieklasse og aktierne derfor var omfattet af LL (ligningsloven) § 7 A. Skatterådet lagde vægt på, at B-aktieklassen havde eksisteret i lang tid og at visse af disse aktier indtil for nylig havde været ejet af andre eksterne aktionærer.

 

SKM2008.654.SR

Skatterådet fandt, at kravet i LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 2 sidste punktum om, at aktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, var opfyldt. De tilbudte favøraktier vil være B-aktier i selskabet og have samme rettigheder som øvrige B-aktier.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.