C.A.5.17.8.1.5 Selskabets oplysningspligt
Skattefritagelse efter LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 1, er betinget af, at selskabet senest den 20. januar i året efter tildelingen oplyser om, at en medarbejderaktieordning er etableret og angiver ordningens nærmere indhold. Oplysningerne skal forsynes med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om rigtigheden og indsendes til skatteforvaltningen.
Hvis den 20. januar er en lørdag eller søndag, skal oplysningerne indsendes senest den efterfølgende hverdag, jf. LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 4. Redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om medarbejderaktieordningen opfylder betingelserne i LL (ligningsloven) § 7 A.
For ordninger, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal der indsendes oplysninger om:
- Tegningskursen i forhold til markedskursen på erhvervelsestidspunktet samt den nominelle værdi af det tildelte aktiebeløb og aktiernes stykstørrelse
- Aktiernes rettigheder i forhold til andre aktieklasser
- Principper for opgørelse af medarbejderens årsløn
- Den tildelte værdi i forhold til medarbejderens årsløn
- Eventuelle begrænsninger i retten til at erhverve aktier
- Hvorvidt medarbejderen på erhvervelsestidspunktet er ansat i det selskab, hvorfra køberetter eller tegningsretter erhverves eller modtages, eller i dette selskabs datter- eller datterdatterselskab, herunder disses udenlandske filialer
- Tidspunktet for båndlæggelsen, båndlæggelsens omfang og det pengeinstitut, hvor aktierne er båndlagt
Se også
Se også afsnit C.A.5.17.8.4.7 Selskabets oplysningspligt om de generelle betingelser for selskabets oplysningspligt.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil