Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.A.5.17.7.8 Beskatning af selskabet

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af selskabet.

 Afsnittet indeholder:

Skattepligtig indkomst

Se afsnit C.A.5.17.4.1 Skattepligtig indkomst om det forhold, hvor en medarbejder betaler en præmie for modtagelse af købe- eller tegningsretten, og købe- eller tegningsretten udløber uudnyttet.

Selskabets fradragsret

Selskabet kan ikke få fradragsret efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier, køberetter eller tegningsretter, der er skattefri efter LL (ligningsloven) § 7 H, stk. 1. Se LL (ligningsloven) § 7 H, stk. 6. Bestemmelsen er begrundet i, at der ikke skal være adgang til at fradrage den modsvarende udgift, når der ydes aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier til en beskatning som aktieavance. Ved den modsvarende udgift forstås værdien af de ydede aktier, køberetter og tegningsretter.

Bortfaldet af fradragsretten gælder for det første for det selskab, der har ydet aktierne eller køberetterne. For det andet gælder bortfaldet af fradragsretten i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage en betalt godtgørelse og i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage et beløb svarende til det skattepligtige tilskud m.m., hvor der ikke betales en godtgørelse.

Der vil fortsat være fradragsret for andre omkostninger, der er forbundet med ydelsen af aktier mv., hvis der i øvrigt er lovhjemmel hertil efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Genoptagelse af selskabets årsopgørelse

Hvis det efter retserhvervelsesåret bliver konstateret, at LL (ligningsloven) § 7 H alligevel ikke kan anvendes, og modtagne aktier, mv. herefter omfattes af LL (ligningsloven) § 28 eller LL (ligningsloven) § 16, skal der ske en genoptagelse af årsopgørelsen for retserhvervelsesåret med henblik på gennemførelse af beskatningen (som løn).

Tilsvarende vil selskabet kunne få genoptaget årsopgørelsen med henblik på at opnå fradrag for den modsvarende udgift. Genoptagelse vil kunne ske inden for den ordinære ligningsfrist på tre år med lovhjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26. Efter den ordinære frist vil genoptagelse kunne ske med lovhjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27.

Se også

  • A.A.8.2.1 om ordinær genoptagelse
  • A.A.8.2.2 om ekstra ordinær genoptagelse
  • C.A.5.17.4 om selskabets fradragsret generelt.

Selskabets avanceopgørelse

Ved afståelse af aktier m.v., der er skattefri for modtageren efter LL (ligningsloven) § 7 H, stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter samme bestemmelse, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet. Se LL (ligningsloven) § 7 H, stk. 6. Det vil sige, at selskabet kun har et tabsfradrag svarende til det tab, der kunne opnås ved et salg til tredjemand. Der kan altså hverken efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven opnås fradrag for den del af tabet, der skyldes, at aktierne m.v. afstås til en kurs under markedskursen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.