C.A.5.17.3.3.5 Medarbejderaktier må ikke udgøre en særlig aktieklasse
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Det er en betingelse, at aktier, der modtages af ansatte, herunder aktier, som den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 2, nr. 5.
Hvorvidt der foreligger en særlig aktieklasse, skal afgøres ud fra de selskabsretlige regler. Der er ikke tale om en skattemæssig afgrænsning. Fx betyder en indløsningsklausul for medarbejderaktier ved fratræden ikke, at der foreligger en særlig aktieklasse for medarbejderaktier.
Der er ikke knyttet tidsmæssige krav til betingelsen, der dermed skal være opfyldt hele tiden, dvs. frem til udnyttelsen af købe- eller tegningsretten eller den direkte tildeling af aktier. Hvis der frem til udnyttelsestidspunktet eller tildelingstidspunktet oprettes en særlig aktieklasse, indebærer det, at betingelsen ikke er opfyldt, og dermed, at LL (ligningsloven) § 7 P ikke kan anvendes.
I så fald bliver vederlaget omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i LL (ligningsloven) § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller salgstidspunktet efter LL (ligningsloven) § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge tilfælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.
Genoptagelse af skatteansættelsen vil kunne ske inden for fristerne for genoptagelse efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 1.
Se også
Se også afsnit
- A.A.8.2.1 om ordinær genoptagelse
- A.A.8.2.2 om ekstraordinær genoptagelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
►SKM2022.45.SR◄ | ►H-koncernen havde etableret et aktieprogram, der tilbød medarbejdere inkl. bestyrelsesmedlemmer i Spørger og i H2 at købe eller tegne B-aktier i Spørger med det formål at knytte de ansatte tættere til koncernen. Spørger havde anmodet om en vurdering af, hvorvidt ligningslovens § 7 P kunne finde anvendelse på aktieprogrammet i Spørger. Spørgsmålet angik nærmere, hvorvidt B-aktieklassen i Spørger var at anse som en særlig aktieklasse efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5. Der var en A- og en B-aktieklasse i Spørger. Samtlige A-aktier var ejet af H2. B-aktierne var ejet af H2, Spørger og medarbejdere/bestyrelsesmedlemmer. A-aktierne havde en højere stemmeværdi end B-aktierne. Det var Skatterådets opfattelse, at B-aktieklassen i Spørger med stemmesvage aktier i forhold til A-aktieklassen ikke skulle anses som en særlig aktieklasse efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5. Dette skyldtes, at B-aktieklassen ikke skulle anses for at være en særlig aktieklasse kun for medarbejdere. B-aktieklassen var således ikke en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi kun for medarbejderne. Der hensås til, at H2’s ejerskab af B-aktier var begrundet i overholdelse af fondens fundats, at B-aktieklassen oprindeligt var oprettet med det formål at have eksterne aktionærer i H-koncernen, at der i en lang årrække havde været eksterne aktionærer i B-aktieklassen, herunder at der muligvis ville komme nye B-aktionærer i fremtiden, at medarbejdere siden oprettelsen af B-aktieklassen havde haft mulighed for at erhverve B-aktier, og at fondens ejerskab af B-aktier ikke var begrundet i opkøb af medarbejderes B-aktier men derimod hovedsagelig stammede fra to tidligere eksterne aktionærers salg af B-aktier.◄ | |
SKM2017.653.SR | C-aktier der indehaves af en Fond samt en række personer, der er medarbejdere i koncernen, blev anset for en særlig aktieklasse. Der blev henset til, at C-aktierne løbende blev erhvervet af fonden fra fratrådte medarbejdere, og udgjorde således en særlig aktieklasse for medarbejderaktier. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil