C.A.5.17.3.3.2 Krav om ansættelsesforhold
Det er en betingelse for anvendelse af LL (ligningsloven) § 7 P, at vederlaget modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 1.
Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1. Personer, der modtager aktierne mv. som vederlag i en aftale om ydelse af personligt arbejde udenfor et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der modtager aktierne mv. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, kan ikke anvende reglerne i LL (ligningsloven) § 7 P.
Ansættelsesforholdet skal bestå på aftaletidspunktet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelse sker.
I SKM2021.316.SR kunne nogle medarbejdere alene udnytte tegningsretter, hvis der indtrådte en exitsituation af medarbejderselskabet. Tegningsretterne blev i den konkrete situation anset for at være vederlag i ansættelsesforhold efter LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 1.
I SKM2021.574.SR fik Spørger tildelt tegningsretter i H1 A/S. Hvis Spørger senere hen blev medlem af bestyrelsen i H1 A/S og hans ansættelse hos H1 A/S ophørte, ville Spørger som udgangspunkt skulle anses for at være ansat så længe, at han var medlem af bestyrelsen i H1 A/S. Dette havde betydning for opsigelsesdatoen for Spørgers rettigheder til ikke vestede / ikke udnyttede tegningsretter. Tegningsretterne blev i den konkrete situation anset for at være vederlag i ansættelsesforhold efter LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 1.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil