C.A.10.2.6.8 Overførsler af aldersforsikring og aldersopsparing
Der kan ske overførsel af en aldersforsikring, en aldersopsparing eller en supplerende engangssum til en anden aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum for
- samme pensionsopsparer eller
- en ægtefælle efter udlodning til denne efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 2,
uden at overførslen betragtes som en udbetaling (i utide) eller indbetaling på en ordning. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 A, stk. 1.
Det betyder, at når en aldersforsikring eller - opsparing overføres til en anden aldersforsikring eller - opsparing, skal der
- ikke betales 20 pct. i afgift efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 28, stk. 2, af det beløb, der overføres, og
- beløbet skal ikke medregnes under beløbsgrænsen på 5.500 (2021: 5.400 kr.), henholdsvis 54.200 kr. (2021: 52.400 kr.) i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1.
Det gælder, hvad enten overførslen sker til en ordning i et andet pensionsinstitut eller i samme pensionsinstitut.
En aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum kan derimod ikke overføres til fradragsberettigede pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1.
Ved hel eller delvis overførsel efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 A af en aldersforsikring mv. til en nyoprettet aldersforsikring mv. for samme person eller en ægtefælle efter udlodning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 2, opretholdes aldersgrænserne for udbetaling. Tilsvarende gælder, hvis der overføres til en bestående ordning med samme aldersgrænse for udbetaling. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 42 A.
Bemærk
Der kan ikke ske delvis overførsel af alderforsikring mv., der indeholder opsparing, som er foretaget før udgangen af 1982, til en anden aldersforsikring mv. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 A, stk. 1 og PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 10.
Se også
Se også afsnit C.A.10.2.8.1 Generelle regler for overførsel om overførsel og flytning af en pensionsordning.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil