Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.A.10.2.5.6 Udlodning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring for kapitalpensionsordninger

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for udlodning af kapitalpensionsordninger (opsparing i pensionsøjemed og kapitalforsikringer i pensionsøjemed) i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring.

Afsnittet indeholder:

  • Krav til og konsekvens af afgiftsfri udlodning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring
  • Forskellige former for udlodning.

Krav til og konsekvens af afgiftsfri udlodning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring

En kapitalopsparing i pensionsøjemed kan altid, dvs. uafhængigt af reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41, stk. 1, nr. 5, flyttes til et andet pengeinstitut. Det gælder for både ejerens del af opsparingen og for ægtefællens del af opsparingen.

Hvis ejeren (kontohaveren) af ordningen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 overfører sin kapitalopsparing til et andet pengeinstitut samtidig med, at den ægtefælle, der har fået en del af pensionsordningen udloddet i forbindelse med skilsmisse, separation eller bosondring, lader ordningen blive stående i det oprindelige pengeinstitut, så skal det oprindelige pengeinstitut ved overførslen af ejerens ordning påtegne den fraskilte mv. ægtefælles ordning om, at det indestående beløb stammer fra en udlodning af en kapitalpension efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 2. Pengeinstituttet skal også påtegne ægtefællens pensionsordning om det udbetalingstidspunkt mv., der gælder efter vilkårene for den ordning, hvorfra udlodningen er sket.

Pengeinstituttet skal inden overførslen sikre, at der ligger de nødvendige oplysninger til brug for korrekt afgiftsberegning til sin tid, når pensionsordningen for ægtefællen skal udbetales. Hvis pengeinstituttet ikke i forvejen har noteret, hvordan indeståendet på ægtefællens pensionsordning fordeler sig på indbetalinger før og efter den 31. december 1979, skal ordningen forsynes med de nødvendige oplysninger herom.

Hvis ægtefællen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 41 overfører den udloddede opsparing i pensionsøjemed til et andet pengeinstitut, skal det oprindelige pengeinstitut give det nye pengeinstitut oplysninger til brug for beregning af afgiften ved udbetaling af pensionsordningen.

Forskellige former for udlodning

I dette afsnit beskrives reglerne for de forskellige former for udlodning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 30, stk. 3.

Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen kan indsætte begunstigede efter reglerne i pensionsbeskatningsloven

Ved udlodning af retten til en opsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring i pensionsøjemed, skal ægtefællen betale afgift af sin andel, når ordningen udløber. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 8.

En begunstiget, der erhverver ret til en andel af en kapitalpensionsordning, indtræder i ægtefællens ret til at få kapitalen ved pensionsbegivenhedens indtræden. Den begunstigede bliver selvstændigt afgiftspligtig, når pensionen bliver udbetalt efter vilkårene. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 1, nr. 8.

Se i øvrigt afsnit (C.A.10.2.1.6.2.1 Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen kan indsætte begunstigede efter reglerne i pensionsbeskatningsloven) om udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen kan indsætte begunstigede efter reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen indtræder som ejer af den udloddede del

Hvis udlodningen sker i løbet af et indkomstår, kan den tidligere ejer i 2013 og senere indkomstår indbetale indtil 0 kr.  (2012: 46.000 kr.) fratrukket de tidligere foretagne indbetalinger.

Eksempel (indkomståret 2012)

Ejeren (A) har indbetalt 40.000 kr. til en kapitalpension den 1. november 2012. Den 1. december 2012 skiftes fællesboet, og ordningen udloddes med halvdelen til ægtefællen (B). Ejeren kan indbetale 46.000 kr. - 40.000 kr. = 6.000 kr. Ægtefællen (B) kan indbetale et beløb, der opgøres som det maksimale beløb, fratrukket halvdelen af ejerens indbetaling, der vedrører den andel, der er udloddet til B, dvs. 46.000 kr. - 20.000 kr. = 26.000 kr.

For 2012 opnås følgende fradrag:
Ejer A: 40.000 kr. + 6.000 kr. = 46.000 kr.
Ægtefælle B:   = 26.000 kr.

Efter at ejerens pensionsudbetalingsalder er nået, kan ægtefællen få sin andel af en udloddet kapitalpension udbetalt til en afgift på 40 pct. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 25, stk. 8. Hvis ejeren forlænger pensionsaftalen, påvirker det ikke skattemæssigt ægtefællens ret.

Se også afsnit (C.A.10.2.1.6.2.2 Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen indtræder som ejer af den udloddede del) om udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen indtræder som ejer af den udloddede del.

Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen bliver forsikret og ejer eller kontohaver af den udloddede del

Se afsnit (C.A.10.2.1.6.2.3 Udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen bliver forsikret og ejer af den udloddede del) om udlodning til ægtefællen, hvor ægtefællen bliver forsikret og ejer kontohaver af den udloddede del.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.