A.C.3.2.1.3.4.2 Begrænset transfer pricing dokumentationspligt, SKL § 84, nr. 2
Afsnittet indeholder:
-
Regel
-
Fuldbyrdelsestidspunkt
-
Personer omfattet af reglen
Regel
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt
-
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for begrænset TP-dokumentationspligt, jf. SKL (skattekontrolloven) § 40,
straffes med bøde. Se SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 2.
SKL (skattekontrolloven) § 40 indeholder regler om begrænset dokumentationspligt for virksomheder, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har
-
under 250 beskæftigede og
-
en årlig samlet balance under 125 mio. kr. eller
-
en årlig omsætning på under 250 mio. kr.
-
SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 2, viderefører SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4.
Se A.C.3.2.1.2.5 Forskellige oplysningspligter, SKL-Lbk 1264 § 14 om SKL-Lbk 1264 § 14.
Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 2, jf. SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4.
Fuldbyrdelsestidspunkt
Oplysningerne om, at virksomheden er omfattet af reglen om begrænset dokumentationspligt, skal gives i oplysningsskemaet, og det strafbare gerningsindhold er realiseret, når de urigtige oplysninger er modtaget af told- og skatteforvaltningen.
Personer omfattet af reglen
Koncernforbundne virksomheder, dvs. typisk juridiske personer, som skal udarbejde dokumentation om de transaktioner, der foregår imellem virksomhederne i koncernen.
Subjektive betingelser for strafansvar
Reglen er en ordensforskrift. Bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt eller grov uagtsomhed. Derfor er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkeligt som betingelse for ansvar.
Gerningsindholdets sammenhæng med de materielle regler i skattelovgivningen
Der er tale om en afgrænsning mellem selskaber, der fuldt ud er omfattet af dokumentationspligten for koncerninterne transaktioner, og selskaber der alene er undergivet en begrænset dokumentationspligt. De urigtige eller vildledende oplysninger vedrører således betingelsen for anvendelse af undtagelsesreglen for små og mellemstore virksomheder. Se SKL (skattekontrolloven) § 40, der viderefører SKL-Lbk 1264 § 3 B, stk. 6.
Se også
Se også A.C.3.5.3.8 Bødeniveau ved overtrædelse af SKL § 84, nr. 2, begrænset transfer pricing dokumentationspligt Bødeniveau ved overtrædelse af SKL (skattekontrolloven) § 84, nr. 2, begrænset transfer pricing dokumentationspligt.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil