Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Hvornår kan der foretages ransagning? Hvem kan foretage ransagning?

A.C.3.1.2.2 Ransagning

Indhold

Dette afsnit beskriver hjemmel til og retningslinjer for ransagning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Retsplejelovens regler
  • Anmodning om ransagning
  • Forskel på ransagning og virksomhedseftersyn.

Regel

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i told-, skatte- og afgiftslovgivningen sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. Se fx  SKL (skattekontrolloven) § 87, OPKL § 19 og TDL § 80, stk. 5. I afgiftslovene er der en henvisning til OPKL § 19 eller selvstændige bestemmelser.

Retsplejelovens regler

Ransagning hos den skattepligtige/registreringspligtige eller hos tredjemand kan foretages af politiet efter bestemmelserne i RPL §§ 793-800.

Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter at:

  • den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov
  • overtrædelsen kan medføre frihedsstraf
  • ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for politiets efterforskning
  • at indgrebet er proportionalt med den forbrydelse som mistanken drejer sig om.

Se også

Se afsnit A.C.3.4.2 Sigtelse om sigtelse.

Anmodning om ransagning

Anmodning om ransagning fremsættes af told- og skatteforvaltningen til politiet med henvisning til bestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov. Det skal fremgå,

  • hvad den pågældende er mistænkt for og om den pågældende allerede er sigtet,
  • hvad der forventes at blive fundet ved ransagningen,
  • hvad baggrunden for anmodningen er, og
  • hvad begrundelsen for anmodningen er, herunder hvorfor ransagning er nødvendig.

Forskel på ransagning og virksomhedseftersyn

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som Skattestyrelsen med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i skatte- eller afgiftslovgivningen:

  • Ransagning forudsætter blandt andet et mistankegrundlag for et strafbart forhold.
  • Politiet leder ransagningen og udarbejder kosterrapport.
  • Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet.
  • Ransagning kan kun foretages på den pågældendes bopæl og private gemmer, hvis det udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den pågældendes advokats/revisors kontorlokaler.
  • Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed forspildes, hvis kendelse skulle afventes.
  • Ransagning på øjemedet skal forelægges for en dommer af anklagemyndigheden inden 24 timer.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.