Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

A.C.1.3.3 Skatteforvaltningens mulighed for at fravige af kravet om varsling

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår Skatteforvaltningen kan fravige reglerne om varsling, og reglerne om varslingens form og indhold.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Formålet forspildes
  • Hensynet til parten
  • Afgørende hensyn til andre interesser
  • Statens interesser
  • Forholdets særlige karakter
  • Umuligt eller uforholdsmæssigt vanskelig
  • Delvis fravigelse af varsling
  • Nye forhold.

Regel

Reglerne om varsling kan fraviges helt eller delvist. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 1-3.

Formålet forspildes

Et kontrolbesøg kan foretages uvarslet, hvis formålet med det efter en nærmere vurdering i det konkrete tilfælde forspildes. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 1. Dette kan være tilfældet, hvis Skatteforvaltningen på baggrund af tidligere erfaringer med en bestemt virksomhed, en branche eller dele af en branche har en begrundet formodning om, at borgeren eller virksomheden vil fjerne de genstande, der ønskes kontrolleret.

Varsling efter RSL § 5, stk. 4, nr. 1, kan også undlades i tilfælde, hvor det generelt må antages, at formålet med kontrollen ville være forspildt, hvis den pågældende borger eller virksomhed var advaret forinden. Det kan være tilfældet, hvor kontrollen har karakter af kontrol af et øjebliksbillede, fx om der beskæftiges sort arbejdskraft, eller hvorvidt varerne går uden om kassen.

Hensynet til parten

Kravet om varsling kan fraviges, hvis hensynet til parten taler for det. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 2, 1. led.

Hvis den, hvem kontrollen retter sig imod, giver konkret samtykke til kontrollen eller ligefrem anmoder om, at der gennemføres et bestemt kontrolbesøg uden forudgående underretning, kan dette finde sted efter RSL § 5, stk. 4, nr. 2, 1. led.

Afgørende hensyn til andre interesser

Afgørende hensyn til private eller offentlige interesser efter RSL § 5, stk. 4, nr. 2, 2. led, kan også begrunde fravigelse af varslingsreglerne. Bestemmelsen kan efter omstændighederne anvendes, hvis Skatteforvaltningen som følge af lovbestemte frister har kort tid til at træffe afgørelse om gennemførelse af et kontrolbesøg.

Eksempel

Som eksempel kan nævnes ordningen efter opkrævningsloven, hvorefter en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter, som for en periode er negativt, skal udbetales til virksomheden senest 3 uger efter modtagelse af rettidig angivelse for den pågældende periode. I sådanne tilfælde kan reglerne om varsling fraviges, hvis der i perioden mellem Skatteforvaltningens modtagelse af angivelsen og fristen for udbetaling ønskes gennemført et kontrolbesøg i virksomheden til brug for sagens behandling.

Delvis fravigelse af varsling

RSL § 5, stk. 4, nr. 2, giver også mulighed for, at undlade at gøre parten bekendt med det faktiske grundlag for beslutningen om iværksættelse af et tvangsindgreb. 

Dette kan fx være nødvendigt, hvor en myndighed ud fra en generel risikovurdering har valgt at rette særlig fokus mod en bestemt gruppe, branche eller vareart, og hvor den særlige indsats mod denne gruppe, branche eller vareart vil blive vanskeliggjort, hvis det afsløres, at der er tale om en særlig fokuseret indsats på området.x

Statens interesser

Hensynet til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU, kan begrunde fravigelser af varslingsreglerne. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 3.

Hvor en forordning angiver, at en bestemt type kontrol skal foretages uvarslet, skal retssikkerhedslovens krav om varsling fraviges. Retssikkerhedslovens øvrige regler skal dog iagttages.

Forholdets særlige karakter

Varsling kan også undlades, hvis en øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 4.

Umuligt eller uforholdsmæssigt vanskelig

Varsling kan undlades, hvis forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig. Det kan fx være tilfældet hvor Skatteforvaltningen foretager toldkontrol af varer i det danske toldområde, og hvor det ofte ikke vil være muligt på forhånd at fastlægge, hvilke bestemte varer kontrollen vil omfatte. Se RSL § 5, stk. 4, nr. 5.

Hvis Skatteforvaltningen under kontrollen bliver opmærksom på nye forhold, dvs. forhold som falder uden for den kontrol, Skatteforvaltningen oprindeligt besluttede at foretage, vil de nye forhold kunne kontrolleres uden varsling, hvis betingelserne for undladelse af foregående varsling efter RSL § 5, stk. 4, er opfyldte.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.