Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

A.B.1.2.4.3 Indberetning til foreninger, stiftelser og institutioner mv.

Indhold

Dette afsnit handler om indberetningspligten for foreninger, stiftelser og institutioner mv.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
  • Indberetningen
  • Undladelse af indberetning

Regel

Efter SIL § 26, stk. 1, skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i LL (ligningsloven) § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, hvert år indberette til Skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det forudgående kalenderår.

Bestemmelsen  er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 8 Æ, stk. 1, 1.-3. pkt.

Efter SIL § 26, stk. 2, kan den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at indberette. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 8 Æ stk. 1, 4. pkt.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL (skattekontrolloven)

Gældende SIL

Indholdet af ændringer

§ 8 Æ, stk. 1, 1.-3. pkt.

§ 26, stk. 1

Efter bestemmelsen skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, hvert år indberette til Skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det forudgående kalenderår.

tidligere SKL (skattekontrolloven) § 8 Æ stk. 1, 4. pkt.

§ 26, stk. 2

Efter bestemmelsen, kan den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at indberette.

Hvis den skattepligtige, der yder gaver eller løbende ydelser til en forening m.v., pålægger foreningen ikke at indberette oplysninger om den ydede gave og yderens identitet m.v., vil den skattepligtige miste sin adgang til fradrag for den pågældende gave eller ydelser i forbindelse med skatteansættelsen.

Indberetningen

Efter SIL § 26, stk. 1 skal foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i LL (ligningsloven) § 8 A, § 8 H eller § 12, stk. 1-4, hvert år indberette hvilke indbetalinger de har modtaget det forudgående kalenderår.

Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af gaveyder og modtager. Endvidere skal indberetningen  indeholde oplysninger om størrelsen af de samlede indbetalte beløb indbetalt efter henholdsvis LL (ligningsloven) § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4.

LL (ligningsloven) § 8 A omhandler gaver til godkendte institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

LL (ligningsloven) § 8 H omhandler gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning.

LL (ligningsloven) § 12, stk. 1-4, omhandler løbende ydelser til institutioner m.v. eller religiøse samfund.

Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af gaveyder og modtager. Endvidere skal indberetningen indeholde oplysninger om størrelsen af de samlede indbetalte beløb indbetalt efter henholdsvis LL (ligningsloven) § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4.

Ved indberetning efter SIL § 26, stk. 1 vil der skulle gives oplysninger om identiteten af foreningen m.v., gaveyders identitet, størrelsen af det beløb, som foreningen m.v. har modtaget fra gaveyder det forudgående kalenderår efter LL (ligningsloven) § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4, og hvilke af de pågældende bestemmelser, beløbene omfattes af.

Undladelse af indberetning

Efter SIL § 26, stk. 2, kan den enkelte yder af indbetalinger til foreningerne inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at indberette.

Hvis den skattepligtige, der yder gaver eller løbende ydelser til en forening m.v., pålægger foreningen ikke at indberette oplysninger om den ydede gave og yderens identitet m.v., vil den skattepligtige miste sin adgang til fradrag for den pågældende gave eller ydelser i forbindelse med skatteansættelsen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.