Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Hvordan afbrydes forældelse? Hvad sker der, hvis forældelsen afbrydes?

A.A.9.5.1.1 Regel om egentlig afbrydelse af forældelsen

Dette afsnit handler om egentlig afbrydelse af forældelse efter forældelsesloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regler
  • Foreløbig afbrydelse ved overdragelse til inddrivelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regler

Egentlig afbrydelse af forældelse kan ske ved:

  • at skyldneren erkender forpligtelsen efter FORÆL § 15,
  • at kreditor fortager forældelsesafbrydende skridt efter FORÆL §§ 16-18,

Her ud over sker der forældelsesafbrydelse ved henstand under visse betingelser. Se afsnit A.A.9.5.1.9 Henstand.

Andre former for egentlig afbrydelse af forældelsen anerkendes ikke.

Efter en egentlig afbrydelse af forældelsesfristen løber der en hel ny forældelsesfrist. Den nye forældelsesfrist har som udgangspunkt samme længde som den forældelsesfrist, der blev afbrudt. Se FORÆL (forældelsesloven) §§ 15-19.

De forældelsesafbrydende skridt skal foretages inden udløbet af en forældelsesfrist eller inden udløbet af en tillægsfrist efter FORÆL §§ 3-14 for at undgå, at forældelsen indtræder.

Forældelsen kan afbrydes for alle typer af krav og for alle typer af forældelsesfrister, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at der ikke kan ske afbrydelse af forældelsen.

Efter den tidligere regel i DL blev forældelse afbrudt ved påmindelse. Dette har bevirket, at retten i sag, SKM2011.362.BR har besluttet, at underholdsbidrag for årene 1985-2009 ikke var forældet. Kravet var anmeldt i skyldnerens gældssanering i september 2004. Retten fastslår, at påmindelse i sig selv afbrød forældelsen efter Danske Lov (DL).

Foreløbig afbrydelse ved overdragelse til inddrivelse

Efter INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 18a, stk. 2, sker der foreløbig afbrydelse for fordringer, der modtages til inddrivelse hos RIM. Som følge af reglen i § 18a, stk. 1, får reglen om foreløbig afbrydelse alene selvstændig betydning for fordringer, der modtages hos RIM senere end 20. november 2021.

For fordringer med en forældelsesfrist på 3 år, der oversendes til inddrivelse, vil forældelse indtræder 3 år fra den dag, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse, medmindre forældelsen inden da er afbrudt. Bestemmelsen vil alene have praktisk betydning, hvis der på det tidspunkt, hvor fordringen overdrages til RIM, er mindre end 3 år tilbage af forældelsesfristen.

Hvis RIM tilbagesender fordringen til Fordringshaver eller fordringen tilbagekaldes af Fordringshaver med en anden årsag end FEJL, beregnes fristen på 3 år fortsat fra modtagelsestidspunktet hos RIM. Overdrages en fordring, der er tilbagesendt eller tilbagekaldt atter til RIM, regnes fristen på 3 år fra det første modtagelsestidspunkt.

Bemærk

Den foreløbige afbrydelse af forældelse vil ikke indtræde, i de tilfælde, hvor Fordringshaver tilbagekalder fordringen med årsagskode FEJL, da overdragelsen herved annulleres med tilbagevirkende kraft. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Byretten

SKM2011.362.BR

Retten fastslog, at kravet, der var anmeldt i skyldners gældssanering ikke var forældet. Retten udtaler, at påmindelse i sig selv afbrød forældelsen efter DL.

Landsskatteretten

►SKM2022.212.LSR◄

►H1 ApS gik konkurs den 9. maj 2017. Den 18. maj 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse om nulstilling af indeholdt, men ikke afregnet, A-skat og AM-bidrag for klageren i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Da Skattestyrelsens afgørelse forelå mere end tre år efter afsigelse af konkursdekretet, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens krav på A-skat og AM-bidrag var forældet. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 17. januar 2020 samt mailkorrespondancen. af 20. marts 2020 og 16. april 2020 ansås ikke for at opfylde betingelserne for afbrydelse af forældelsen efter forældelseslovens regler◄

►Sagen er indbragt for domstolene◄

SKM2017.338.LSR

Landsskatteretten fandt, at klageren måtte anses at have været påmindet om studiegæld, og at forældelsen herved var blevet afbrudt, idet RIM have sendt 6 breve i perioden 2003-2009, hvor to breve var kommet retur. Landsskatteretten udtalte, at sandsynligheden for, at ingen af de 4 andre breve kom frem til skyldneren, måtte anses for meget beskeden. Da brevene var sendt til den adresse, klageren senest have oplyst.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.