A.A.8.4.2.2.8 Konsekvenserne af en vurdering eller en ændring af en vurdering
Indhold
Dette afsnit handler om konsekvenserne af, at Vurderingsstyrelsen foretager eller ændrer en vurdering eller en del af en vurdering efter reglerne i SFL kapitel 12.
Konsekvenserne af en vurdering eller en ændring af en vurdering
Vurderingsstyrelsen har under henvisning til grundlovens § 43 pligt til at foretage en ændring af en ejendomsvurdering eller en del af en ejendomsvurdering, hvis den pågældende ændring får skattemæssige konsekvenser. Dette følger efter Vurderingsstyrelsens opfattelse af, at Vurderingsstyrelsen ikke må ophæve skatter uden lovhjemmel.
Vurderingsstyrelsen anser sig på denne baggrund som forpligtet til at ændre vurderinger, i det omfang ændringen får skattemæssig virksomhed.
Vurderingsstyrelsen er af den opfattelse, at det i denne sammenhæng er uden betydning, om ændringen får skattemæssig virksomhed i alle henseender, fx hvis ændringen medfører en ændret grundskyld, men ikke en ændret ejendomsværdiskat. Hvis blot en ændring af en ejendomsvurdering på ét punkt medfører en ændret beskatning, kan vurderingsmyndigheden ikke undlade at gennemføre ændringen.
Vurderingsstyrelsen er herudover af den opfattelse, at det er uden betydning, om den skattemæssige konsekvens først indtræder på et senere tidspunkt end i det vurderingsår, som ændringen vedrører, for eksempel som følge af skatteloftsreglerne.
Det er på den baggrund Vurderingsstyrelsens opfattelse, at det kan være nødvendigt at genoptage en vurdering, uanset om de direkte afledte skattekrav er forældede, for at sikre et korrekt beskatningsgrundlag fremadrettet.
Det vil ikke altid være muligt at fastslå, om en ændring vil kunne få skattemæssige konsekvenser. Vurderingsstyrelsen anser sig på denne baggrund for berettiget til at foretage en ændring af en vurdering, der kan foretages efter reglerne i SFL kapitel 12, uanset om det ikke er fastslået, om og i givet fald hvilken betydning ændringen vil kunne få.
Hvis det ligger fast, at en påtænkt ændring af en ejendomsvurdering ikke har og ikke vil kunne få skattemæssige konsekvenser, skal Vurderingsstyrelsen ikke gennemføre en ændring af vurderingen, der i øvrigt kan foretages efter reglerne i SFL kapitel 12. Det skyldes, at Vurderingsstyrelsen i så fald ikke kan anses for at ophæve en skat ved at undlade at foretage ændringen, og at der derfor som det klare udgangspunkt ikke er pligt til at gennemføre en sådan ændring, jf. grundlovens § 43 samt U.2000.2444 H.
Det er efter Vurderingsstyrelsens opfattelse under alle omstændigheder fordringshaveren - eller den som opgørelsen og inddrivelsen af kravet er delegeret til - der er ansvarlig for ikke at inddrive skatter, der kan afledes af en vurdering eller en ændring af en vurdering, hvis fordringen fx er forældet.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil