A.A.8.4.1.9 Praksis
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
SKM2013.755.HR | Det fremgår af dommen, at selv om et reguleringsår/vurderingsfrit år kan genoptages, kan vurderingen i dette år ikke ændres, hvis den forudgående almindelige vurdering har været korrekt. Som følge heraf kunne der ikke ske ændring af den pr. 1. januar 2003 fastsatte årsregulering, selv om der var sket forbedringer af ejendommen, idet disse forbedringer først var sket efter 1. januar 2002, som var tidspunktet for den seneste almindelige vurdering. | |
SKM2011.1.HR | Årsreguleringer kan genoptages, hvilket følger af Højesterets dom. | |
Byretsdomme | ||
SKM2018.355.BR | Retten fandt med henvisning til SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder, at SKATs mulige manglende inddragelse af skovbyggelinjen ved 2010 vurderingen ikke udgør et sådant fejlagtigt grundlag, som er omfattet af genoptagelsesadgangen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1, og at der allerede af den grund ikke var grundlag for genoptagelse efter denne bestemmelse. Retten fandt endvidere, at ejerens henvendelse om ændring af vurderingen ikke, som hævdet af sagsøgeren, burde være blevet behandlet som en klage efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, da retten ikke fandt grundlag for at antage, at SKATs vurdering havde ført til et åbenbart urimeligt resultat. | |
Landsskatteretsafgørelser | ||
SKM2019.323.LSR | Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke opfyldt, uanset, at der i vurderingen var lagt et forkert areal til grund, idet en genoptagelse ikke ville resultere i en ændring af grundværdien på minimum 15 %. | |
SKM2018.602.LSR | Landsskatteretten fandt, at et nedslag for jordforurening ikke er et faktisk forhold, der kan begrunde genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33. | |
SKM2018.167.LSR | Landsskatteretten fandt, at en tilbagekaldelse af en klage til vurderingsankenævnet ikke medførte, at SKAT var afskåret fra at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelser i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 34. | |
SKM2018.101.LSR | Landsskatteretten fandt ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, da det ikke fandtes godtgjort at vurderingen var foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag. Landsskatteretten fandt, at en eventuel forkert henførelse af en grund til et givent grundværdiområde ikke udgør et forhold, der kan begrunde genoptagelse af vurderingen i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, da opdeling i grundværdiområder alene er en beregningsteknisk hjælp til udøvelse af skønnet over handelsværdien af grunden. | |
SKM2017.369.LSR | Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelserne i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 34. | |
SKM2016.377.LSR | En anmodning om ansættelse af fradrag for forbedringer var modtaget hos SKAT den 23. februar 2014, og det ansås følgelig at være med rette, at SKAT havde nægtet at genoptage ejendomsvurderingen og ansætte fradrag for forbedringer. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil