A.A.8.4.1.5.2 Fristen og betingelserne for ordinær genoptagelse
Indhold
Genoptagelse af en vurdering har overordnet til formål at stille ejendomsejer, som om vurderingen allerede, da den blev foretaget, var foretaget på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når der træffes afgørelse om genoptagelse. Det er dog ikke alle forhold, der kan berettige til en genoptagelse af vurderingen. Det er heller ikke alle ændringer af en vurdering, der tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget.
Dette afsnit handler om fristen for ordinær genoptagelse efter SFL § 33, der har betydning for, hvilke betingelser der gælder for genoptagelse. Se også afsnit A.A.8.4.1.5.3 Ekstraordinær genoptagelse - betingelser for genoptagelse af ældre vurderinger om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse.
Fristen for ordinær genoptagelse kan også have betydning for det skattemæssige virkningstidspunkt af en eventuel ændring af en vurdering, og afsnittet handler også om reglerne om det skattemæssige virkningstidspunkt for ændring af vurderinger, der sker efter reglerne om ordinær genoptagelse.
Afsnittet har nær sammenhæng med de øvrige afsnit under afsnit A.A.8.4.1.5 Ændring ved ordinær genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse.
Fristen for ordinær genoptagelse
Hvis en fysisk eller juridisk person, der er klageberettiget efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, mener, at der er oplysninger, der begrunder genoptagelse af en foretaget vurdering, kan den klageberettigede inden den 1. maj i det 4. kalenderår efter vurderingsåret udløb anmode Vurderingsstyrelsen om at genoptage vurderingen, forudsat at den første gang vurderingen blev foretaget på dette forkerte grundlag, ligger inden for samme frist. Det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1.
Det er den klageberettigede, der skal dokumentere, at der er grundlag for genoptagelse, dvs. at der er oplysninger, der giver grundlag for genoptagelse. Der henvises til afsnit A.A.8.4.1.5.1 Hvilke oplysninger kan begrunde genoptagelse. Om kredsen af klageberettigede efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, henvises til afsnit A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet).
Vurderingsstyrelsen kan på samme betingelser og inden for samme frist af egen drift genoptage vurderinger. Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2.
Hvis en vurdering ændres ved ordinær genoptagelse, har den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der genoptages, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 6. Det betyder, at den ændrede vurdering træder i stedet for den oprindelige i alle forhold af skattemæssig betydning, herunder fx ejendomsværdiskat og afskrivningsgrundlag. Der kan derfor blive tale om, at ejerens indkomstforhold skal genoptages som følge af genoptagelsen af ejendomsvurderingen.
Yderligere betingelser for ordinær genoptagelse
SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1, er ændret ved § 5, nr. 2, i lov nr. 2614 af 28. december 2021, der trådte i kraft den 1. januar 2022.
Lovændringen indebærer, at det fra og med den 1. januar 2022 er en betingelse for ordinær genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1, sidste pkt.
20 pct. reglen er med samme ændringslovs § 5, nr. 3, indført ved genoptagelse i forbindelse med klage. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 5, 2. pkt.
Med lovændringen er reglerne for genoptagelse således harmoniseret, så samme skønsmargin på plus/minus 20 pct., som også gælder for klagemyndighedernes behandling af en klage, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3, og § 45, stk. 2, og for Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3, er udvidet til også at gælde for Vurderingsstyrelsens ordinære genoptagelse.
Lovændringen indebærer, at Vurderingsstyrelsen og klagemyndighederne er underlagt samme skønsmargin på plus/ minus 20 pct., uanset om der er tale om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse hos Vurderingsstyrelsen, eller klagebehandling hos klagemyndighederne. Der er dermed i udgangspunktet ikke forskel på mulighederne for at ændre en vurdering, uanset om en ejendomsejer anmoder om ordinær genoptagelse eller ekstraordinær genoptagelse eller klager, hvis ejendomsejeren ønsker at få vurderingen ændret som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.
Indførelsen af 20 pct. reglen ved ordinær genoptagelse indebærer således, at den grundlæggende usikkerhed ved værdiskønnet, også vil blive afspejlet ved ordinær genoptagelse,
20 pct. reglen gælder ikke ved berigtigelse af åbenbart urigtige oplysninger.
Da det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, 1. pkt., at Vurderingsstyrelsen kan genoptage en vurdering på samme betingelser som fremgår af § 33, stk. 1, medfører indførelsen af 20 pct. reglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1, at 20 pct. reglen også gælder for Vurderingsstyrelsens genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, 1. pkt.
20 pct. reglen gælder ikke for vurderinger, som Vurderingsstyrelsen foretager efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, 2. pkt. Det skyldes, at Vurderingsstyrelsen altid vil kunne foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke foretaget, hvis forudsætningerne for ordinær genoptagelse ellers er opfyldte. Dvs. hvis genoptagelse sker inden for fristerne for ordinær genoptagelse.
Ordinær genoptagelse før den 1. januar 2022
20 pct. reglen gælder ikke for Vurderingsstyrelsens ordinære genoptagelser den 31. december 2021 og tidligere. Det vil sige, at Vurderingsstyrelsen kunne genoptage og foretage ændring af ejendoms- eller grundværdien før den 1. januar 2022, uanset ændringens størrelse. Vurderingsstyrelsen ville ved sagsbehandlingen af mulige ændringer dog inddrage det forhold, at det er et grundvilkår, at der er en naturlig usikkerhed ved at fastsætte værdien af en ejendom.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil