A.A.7.9.2 Særlige regler for Vurderingsstyrelsens afgørelser - vurdering af fast ejendom
Indhold
Dette afsnit handler om de særlige regler i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 20 b og 20 c om Vurderingsstyrelsens afgørelser om vurdering af fast ejendom, der foretages efter forudgående deklaration efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 a.
Afsnittet handler dels om reglerne i SFL § 20 b om afgørelser, der træffes i afgørelsesperioden, dels om reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 c om afgørelser, der træffes efter afgørelsesperiodens udløb.
Afsnittet har også nær sammenhæng med afsnit A.A.7.9.1 Sagsbehandlingsfrister - vurdering af fast ejendom, der handler om deklarationsproceduren, deklarationsperioden og afgørelsesperioden.
Afsnittet indeholder:
- Regler
- Afgørelser, der træffes i afgørelsesperioden
- Afgørelser, der træffes efter afgørelsesperiodens udløb.
Regler
Reglerne om Vurderingsstyrelsens afgørelse om vurdering af fast ejendom, der foretages efter forudgående deklaration, fremgår af SFL §§ 20 b og 20 c.
Det afgørende for, om Vurderingsstyrelsen skal træffe afgørelse om en given ejendomsvurdering efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 b eller efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 c, er, om der træffes afgørelse i afgørelsesperioden, dvs. senest 6 uger efter afgørelsesperiodens indtræden eller et af skatteministeren fastsat senere tidspunkt, eller efter afgørelsesperiodens udløb.
De regler, der gælder for afgørelser om ejendomsvurdering, der træffes i afgørelsesperioden, er fastlagt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 b. Hvis Vurderingsstyrelsen træffer afgørelse om ejendomsvurdering efter afgørelsesperiodens udløb, skal afgørelsen træffes efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 c.
Afgørelser, der træffes i afgørelsesperioden
Vurderingsstyrelsen træffer i afgørelsesperioden afgørelse på grundlag af de oplysninger, der forelå ved afgørelsesperiodens indtræden. Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 b, stk. 2.
Vurderingsstyrelsen skal altså til og med 6 uger efter afgørelsesperiodens indtræden eller et af skatteministeren fastsat senere tidspunkt træffe afgørelse om ejendomsvurdering på grundlag af de oplysninger, der forelå pr. den dato, der i deklarationen til ejendomsejeren er fastsat som afgørelsesperiodens start. De regler, der regulerer afgørelsesperioden, er nærmere beskrevet i afsnit A.A.7.9.1 Sagsbehandlingsfrister - vurdering af fast ejendom.
Vurderingsstyrelsen skal således ved afgørelse om ejendomsvurdering, der træffes i afgørelsesperioden, tage stilling til de oplysninger, der forelå ved afgørelsesperiodens start. Hvis en ejendomsejer efter dette tidspunkt ønsker at få oplysninger med i vurderingen, må ejendomsejer enten klage over den nye vurdering eller anmode om at få vurderingen genoptaget efter de almindelige regler om genoptagelse af vurderinger i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33. Der henvises til afsnit A.A.8.4.1 Ændring af vurdering efter EVL (dog ikke EVL §§ 87 og 88) om ændring af vurdering efter EVL (dog ikke EVL §§ 87 og 88).
Hvis Vurderingsstyrelsen træffer afgørelse efter afgørelsesperiodens udløb skal Vurderingsstyrelsen træffe afgørelse på grundlag af alle de oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet. Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 c.
Vurderingsstyrelsen kan dermed kun træffe afgørelse uden at tage stilling til de oplysninger, der er indgået i afgørelsesperioden, hvis Vurderingsstyrelsen træffer afgørelse inden afgørelsesperiodens udløb eller inden for en af skatteministeren forlænget frist.
Afgørelser, der træffes efter afgørelsesperiodens udløb
Vurderingsstyrelsen kan træffe afgørelse om ejendomsvurdering efter udløbet af den afgørelsesperiode, der er fastsat i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 b, stk. 1. Vurderingsstyrelsen kan altså træffe afgørelse om ejendomsvurdering senere end 6 uger efter afgørelsesperiodens indtræden eller en af skatteministeren forlænget frist. Vurderingsstyrelsen skal dog i så fald træffe afgørelse på grundlag af alle oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet. Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 c.
Det er kun en forlængelse, der besluttes af skatteministeren, der kan føre til, at afgørelsesperiodens længde kommer til at overstige den i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 b fastsatte længde på 6 uger. Det er således alene under forudsætning af, at skatteministeren fastsætter et senere tidspunkt for afgørelsesperiodens udløb, at Vurderingsstyrelsen kan træffe afgørelse efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 b senere end 6 uger efter afgørelsesperiodens indtræden.
Hvis Vurderingsstyrelsen ikke senest 6 uger efter afgørelsesperiodens indtræden eller en af skatteministeren fastsat længere frist har truffet afgørelse om vurdering eller omvurdering, skal Vurderingsstyrelsen således træffe afgørelse på grundlag af alle de oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet. Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 c.
Læs også:
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil